Generalforsamling 2024
HELLERUP SEJLKLUB
Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2024
Tirsdag d. 26. november 2024 kl. 20:00
Kære medlem
Hellerup Sejlklubs ordinære generalforsamling afholdes tirsdag den 26. november 2024 kl. 20:00 i Hal 1.
Gennemgang af regnskab den 25. november
Sejlklubbens regnskab og økonomi giver altid anledning til spørgsmål og debat. I et forsøg på at imødekomme de medlemmer, der måtte have særlig interesse i klubbens økonomi, vil vi gerne invitere til en særskilt gennemgang af klubbens regnskab mandag den 25. november kl. 20:00 i Hellerup Sejlklub i lokalet “akvariet”.
Regnskabet vil naturligvis også blive fremlagt på den ordinære generalforsamling.
Dagsorden for ordinær generalforsamling
* Valg af dirigent og referent.
* Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
Skriftlige beretninger fra de forskellige udvalg offentliggøres ca. en uge inden generalforsamlingen på klubbens hjemmeside.
* Forelæggelse af årsrapport (inkl. revideret regnskab) for det forløbne år til godkendelse.
* Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse.
* Valg af formand (i lige år)- Nikolaj Bjørnholm afgår og genopstiller ikke. Bestyrelsen forslår valg af Martin Frøland.
* Valg af kasserer (i ulige år) – udgår.
* Valg af bestyrelse (3 i ulige år, 3 i lige år).
Efter tur afgår Ann Filippa Madsen, Frederik Berg og Ditlev Leth. Alle er indstillede på genvalg.
* Valg af revisor, intern revisor samt suppleant for intern revisor.
Bestyrelsen indstiller nyvalg af statsautoriseret revisor Morten Plenge som ekstern revisor.
Bestyrelsen indstiller som interne revisorer genvalg af Jørgen Svendsen og Michael Casparij.
* Behandling af indkomne forslag, herunder fastsættelse af kontingent for gruppe A og B.
Bestyrelsen indstiller forhøjet kontingent med 100 kr. for regnskabsåret 2025/26 til:
Gruppe A: DKK 1.950
Gruppe B: DKK 1.950
* Eventuelt.
Regnskab kan downloades fra klubbens hjemmeside senest fra fredag den 22. november 2024.
Opmærksomheden henledes på vedtægternes § 9 om stemmeret og afstemningsregler:
“Stemmeret og taleret på generalforsamlinger har ethvert aktivt myndigt medlem af gruppe A, B og D, som har været medlem mindst 2 måneder i klubben, og som har betalt sit kontingent.
Der kan ikke mødes ved fuldmagt.”
Der udleveres stemmesedler ved indgangen fra kl. 19:30 til kl. 20:00.
På bestyrelsens vegne
Nikolaj Bjørnholm
Formand
NB: Generalforsamling i Hellerup Sejlklubs Støttefond afholdes i undervisningslokalet i Sydfløjen, samme dag kl. 19:15.
Relevante dokumenter:
Generalforsamlingspræsentation for GF2024 inklusive budgetforslag for 2024/2025
Referat af ordinær generalforsamling i Hellerup Sejlklub tirsdag den 26 November 2024





