Som voksent medlem af Hellerup Sejlklub har du efter duelighedsprøven mulighed for at lære mere.
Det sker bl.a. på disse formaliserede kurser/aktiviteter
– Genopfriskningssejlads (april, evt først i maj)
– Introduktion til kapsejlads (marts-april)
– “Bliv bedre bådfører” (maj-august)
– Føreruddannelse i klubbens fire store både, Drabant 24, Albin Ballad, Nordborg 26 og X-79.
Desuden er der uformelle introduktionssejladser i klubbens store både under forskellige navne: Caffe Latte, Fruity Tours og Classic.
Endelig tilbydes som regel “Sejl ud i det Blå”, hvor alle – også elever uden duelighedsbevis – uden tilmelding kan komme ud at sejle i 606 hver lørdag og søndag, idet en fører står parat på havnen til at tage med ud.