Er du mellem 8 og 25 år, og ønsker du at lære at sejle?
… Så er Hellerup Sejlklubs Juniorafdeling stedet for dig at starte!
Rigtigt mange sejlere, har startet deres sejlerliv i Hellerup Sejlklubs Juniorafdeling (HSJ), og HSJ er i dag en af de største junir- og ungdomsafdelinger i Danmark, og Hellerup Havn summer hver eneste dag af aktivitet for medlemmer i denne gruppe.
Vi sætter en ære i, at skabe de bedst mulige forudsætninger for at klubbens børn og unge, kan udvikle sig som ansvarlige og kompetente sejlere – uanset om det er kapsejladsbanerne der trækker eller om det er drømmen om sejlture i danske eller fjerne farvande der kalder.
Hellerup Sejlklubs Juniorafdeling (HSJ) skal være det foretrukne sted at sejle for aktive unge jolle- og kølbådssejlere.
“Vi skal tilbyde vores junior- og ungdomssejlere gode oplevelser og høj kvalitet træning i joller og kølbåde, som passer til dem. Der skal i Hellerup Sejlklub være relevante tilbud til alle mellem 8 og 25 år.”
Tomas Krüger Andersen, juniorleder
Den daglige træning varetages af vores dygtige og engagerede trænere, som alle har den fornødne baggrund til at sikre sejlerne sikker og udbytterig træning.
Vores juniorsejlere har mulighed for at deltage i weekend-, pinse- og sommerture samt i kapsejladser i både ind- og udland. Juniorerne har fra 13 års-alderen mulighed (og tradition) for at opnå duelighedsbevis ved at gennemføre en teoretisk og praktisk prøve.
Hellerup Sejlklub prioriterer ungdomsarbejdet meget højt og tilfører ungdomsarbejdet betydelige ressourcer. Klubben har siden 2009 været udpeget af Dansk Sejlunion som Ungdomsvenlig Sejlklub og i 2018 indgik Hellerup Sejlklub og Dansk Sejlunion en aftale, som gjorde Hellerup Sejlklub til et såkaldt Sportsligt Udviklingsmiljø, der skal understøtte klubbens arbejde med udvikling af ungdomstalenter.
Kontakt Hellerup Sejlklubs Juniorafdeling
Følg Hellerup Sejlklubs Juniorafdeling på Facebook | HSJ Optimist Facebook Gruppe