HS Pinsetur 2021


HS PINSETUR 2021

Til årets pinsetur blev der sat flag på 901, 913 og Nellie fra Nordhavn og 8 friske sejlere fik stuvet bådene med turkasser og vandtætte tasker, søkort og tågehorn, med store forventninger og godt humør helt op over rælingen.

Kraftig vind og bølger fra syd fik os til at droppe den mere ambitiøse eksotiske Brøndby /Dragør plan og sejle nordpå i stedet.

Afsted gik det lørdag morgen med sus i skørterne og ned ad bølgerne og efter to timer strøg vi ind i Rungsted Havn og fortsatte efter en lille frokostpause til Nivå, i fuld fart og med god vind i ryggen.

Varslet til søndag med 14-15 m/s i stødende og vinden fra syd afholdt os fra at sejle længere nordpå og vi kom absolut ikke til at fortryde vores valg.

Nivå Sejlklub åbnede gæstfrit deres lokaler, så vi kunne komme i ly og vi fik udpeget et godt sted at slå teltene op.

Mens det øsregnede udenfor kunne vi nyde og få varmen af Eduardo’s lækre veganske gryderet, Nir’s GT, Sune’s Irish Coffee og ikke mindst hinandens udsøgte selskab omkring bordet.

Det blev til en hyggelig aften med mange skål og tak for en dejlig dag inden vi krøb i kahyt, telte og 606er til en mere eller mindre våd nat, men med klar forvisning om varm kaffe om bord på Nellie og et morgenhavbad for de friske næste dag.

Søndag inden vi tog turen mod Vedbæk og mens vi ventede på at de værste vindstød ville lægge sig, gik vi til Sletten Havn, forbi Per Arnoldi’s mindesmærke for jødernes flugt over Øresund “Oktober 43” og efter en kop kaffe med udsigt, tilbage igennem hyggelige gader, mange af os ikke havde set før.

Da vindstødene var på vej ned omkring 12m/s gjorde vi klar til at krydse sydpå, godt rustet med 2 reb, åbne bailere og veljusterede hængestropper.

Det gik hurtigere end forventet og den blå himmel begyndte at titte frem lige tilpas til GT, chips og nødder i Nessie’s cockpit, inden der var bestilt bord på Nautilus med udsigt til en smuk aften.

Foranderligt vejr sagde vejrstationen på Sletten Havn og det havde vi allerede opdaget. Vi havde prøvet at skutte os for regn og kulde, krybe i ly og tørvejr på Sune’s Beason 31, nydt enkelte solstråler, lidt blå himmel, sejlet stærkt og fået nogle rigtig fantastiske sejleroplevelser i god vind og gedigne bølger.

Den helt høje pinsesol som skinnede direkte igennem faktor 50 havde vi ikke prøvet endnu, men den kom frem mandag morgen. Vi skabte kø på badebroen, nød det friske havgys og efter morgenmad i Nellie’s cockpit var det værste af nattens kulde rystet af og vi kunne gøre klar til at sejle hjemad, nu ledsaget af vatskyer på en blå himmel.

Mod Hellerup krydsede vi som delfiner omkring hinanden og sejlede om kap, nød den friske sejlads og pillede de reb vi havde sat i sejlene ud igen, fordi vinden var gået mere i øst end varslet og vindstødene ikke var så heftige igen.

Først da vi passerede Skovshoved kom den kraftige blæst og vi tog det sidste stykke med gode sprøjt og al vægten ud over kanten.

En dejlig tur blev afsluttet med picnic på græsplanen i parken hvor sommeren var rykket ind med varme og duftende blomster. De sidste madrester og resten af Astrid’s eminente Balladekage blev spist og fordelt så intet gik til spilde og med turkasserne tilbage på loftet var der intet andet at sige end endnu engang tak for en helt fantastisk tur i selskab med de skønneste friske sejlere.

Stort tak og på gensyn til jer alle 🙂

Følg med

#Lindhardtsen #1945 #okdinghy
#uge42 #efterår #okdinghy #okdinghysailors #hellerupsejlklub
Endnu en weekend med super godt humør og flotte resultater 🥳💪😊
Hellerup Sejlklubs optimister vinder alle rækker i Snekkersten Autumn Cup! 
Asger vinder i C-rækken og rykker dermed op som B-sejler.
Isabella vinder i B-rækken, Naveen bliver nr. 3, Divya nr. 4 og Inez nr. 5. Det betyder at Divya og Inez rykker op i A-rækken!
I A-rækken rydder HS bordet med Johan som vinder, Eske som nr. 2 og Carl som nr. 3!
Kæmpe stort tillykke til alle sejlerne med de mange flotte placeringer og oprykninger. Det er så fedt at se den måde i sejler på, og ikke mindst hvordan i holder sammen som hold ❤️ 
HSJ stillede med hele 18 sejlere til start, hvilket i sig selv er en kæmpe succes!
Også stort tak til alle de fantastiske trænere, som hjælper sejlerne på vej! I gør et fantastisk stykke arbejde, og I skal være stolte over de resultater jeres sejlere opnår 🤩🏆🥇🥈🥉
Link til resultater: https://manage2sail.com/da-DK/event/70504a6c-388e-485e-aff5-2c0f2f41cb20#!/results?classId=ed872eb6-4acb-4894-8240-0f224f6c018f
OK DM 2023

Vores partnere

Bliv partner

Vores partnere

Bliv partner

 

25 procent medlemsrabat på briller/solbriller | Gratis synstest og måling af øjets tryk.

Skriv til os

39622934