Husk Standerhejsning Søndag 23. april kl 12:00

IMG 1816

Standeren sættes for 102. gang 23. April 2017

Sæt X i kalenderen søndag den 23. april kl. 12.00 2017, hvor Hellerup Sejlklub hejser standeren for 102. gang.

Sejlklubben indbyder alle medlemmer og gæster til standerhejsning for sæsonen 2017. Traditionen tro vil standeren og flaget blive sat og formanden vil holde tale.

I år vil der være bådedåb af klubbens 3 J/70 og en 29'er. Aprilvejret vil forhåbentlig vise sig fra sin milde side og for nogle medlemmer vil det efter standerhejsning være en kærkommen anledningen til første tur på sundet.

Standerhejsningen vil også blive en markering af Hellerup Sejlklubs nye adresse - Paul Elvstrøms Plads 1. Den formelle navngivning af den nye plads vil ske efter standerhejsningen, og vil naturligvis blive forestået af borgmester Hans Toft.

Der vil efter standerhejsning og navngivning af pladsen sædvanligvis være en forfriskning i form af øl og sodavand på terrassen. 

Kom og vær med til at gøre denne dag festlig og markering på en god start på sæsonen.

Vi glæder os til at se jer alle til en helt særlig standerhejsning for Hellerup Sejlklub sæson 102.

Sejlerhilsner, på bestyrelsens vegne

Marie Dela Johnsen
Formand, Hellerup Sejlklub 

Vær venligst opmærksom på, at det ikke er muligt at parkere i gården, og at alt parkering fra Strandparksvej nr. 34 og ned mod sejlklubben frabedes på denne dag.

GB ATTENTION SOLUTION logo volvonellemann PricewaterhouseCoopers Logo.svg