Nyhedsbrev April 2018

logo2015 150

HELLERUP SEJLKLUBS NYHEDSBREV

April 2018

Formandens Hjørne

Marie Dela JohnsenKære Medlemmer

Glædelig forår! Foråret er kommet det ses tydeligt med den øgede aktivitet på havnen og i klubben.

Forår er også lig med begyndelse på en ny stævnesæson og Hellerup sejlklub har afholdt sit første stævne i år, Påskestævnet med godt 20 deltagende både over 3 dage.

Tak til jer alle der lagde frivillige timer i stævnet.

Forår er den bedste tid for os sejlere, da det for de flestes vedkommende betyder at vi igen kan komme på vandet og dyrke vores favorithobby, og sæsonen skydes traditionen tro igang med standerhejsningen. Hellerup Sejlklub stætter standeren for den kommende sæson på søndag den 15. april 

Standerhejsning starter på vanligt vis kl. 12 i sejlklubbens gård med formandens tale, uddeling af jubilæumsnåle, duelighedsbeviser og andre anerkendelser uddeles. Efterfølgende byder sejlklubben samtlige medlemmer på en forfriskning og en stående let anretning i restauranten og på terrassen, hvor også Gentoftes borgmester Hans Toft vil sige nogle ord.

Der er fortsat en del medlemmer, der ikke har fået afhentet deres medlemskort for 2018. Som en ekstra service vil kontoret være åbent på søndag fra kl 11-12 og igen fra kl 13-14, så hvis du ikke har fået hentet dit medlemskort, er der ekstra god grund til at møde op til standerhejsningen.

Jeg ser frem til at se jer

Sejlerhilsner

Marie Dela Johnsen, Formand Hellerup Sejlklub


Nyt Koncept for Aftenmatcherne i HS

img 1181 20130814 1744303736

Som den aktive læser nok har noteret, så har Hellerup Sejlklub etableret et Masterudvalg, med det formål at skabe endnu bedre rammer for klubbens aktive voksne kapsejlere. Udvalget er allerede trukket i arbejdstøjet, og det første mærkbare resulat af dette er et nyt koncept for vores elskede tirsdagsmatcher, hvilket gerne skulle trække endnu flere sejlere på vandet og til efterfølgede hygge i restauranten.

Aftenmathcerne sejles naturligvis fortsat om tirsdagen med første aftenmatch allerede 1. maj 2018

I forbindelse med tisdagsmatcherne, har der ofte været trafikprop ved slæbestedet og kranen. I et forsøg på at imødekomme dette problem og gøre plads til flere sejlere både på land og på vand, vil vi i år forsøge at differentiere start- og sluttidspunkterne.

Desuden bliver startproceduren modificeret, med rullende 3 min. starter. Formålet med dette er at ventetiderne på vandet bliver minimeret.

Helt overordnet bliver der tilført flere resourcer til aftenmatchen med f.eks en eksta mærkebåd, sådan at banen hurtigt kan rettes til ved vindspring. Der bliver udlagt 2 baner, dvs. der bliver udlagt 2 topmærker med forskellig længde og et fælles bundmærke. Topmærket tættest på startlinjen benyttes af jollerne, 606 og Ynglinge. De øvrige bådklasser sejler på topmærket længst væk. Signaleringen på vandet blive mere tydelig med entydige klasseflag for de mest aktive klasser

Aftenmatchen er et meget vigtigt sportsligt og socialt element i Hellerup Sejlklub, og det er klubbens håb at vi med det tilpassede koncept vil se en endnu større tilslutning til aftenmatchen, og der vil løbende blive arbejdet videre med optimering af konceptet

Tak til Masterudvalget og Seniorbådsudvalget for det store og gode samarbejde omkring udviklingen af aftenmatchen!

Opdaterede sejladsbestemmelser kommer snarest her: https://hellerupsejlklub.dk/index.php/da/kapsejlads/aftenmatch

Nye starttider

Hver tirsdag i perioden fra 1. maj 2018 til 26. juni 2018
kl. 18.30 for OK-joller, Contender og Star både 
kl. 19.00 for øvrige bådklasser 

Hver tirsdag i perioden fra 7. august 2018 til 11. september 2018
kl. 18.15 for OK-joller, Contender og Star både
kl. 18.40 for øvrige bådklasser


untitled talen   cb66

Husk Standerhejsning 15. april 2018 kl 12:00

Forhåbentlig har vinteren sluppet sit lange kolde favntag om vores kære sejlklub, og det er tid til at se frem mod gode og lyse tider på vandet og nyde udsigten over Øresund fra klubbens terrasse.

Den formelle standerhejsning vil ligne de 102 tidligere standerhejsninger med, at standeren sættes præcis klokken 12, formanden holder sin korte tale, jubilæumsnåle, duelighedsbeviser og andre anerkendelser uddeles.

Som noget nyt i år, vil Hellerup Sejlklub gerne invitere alle medlemmer til en fælles forfriskning og en stående let anretning i restauranten og på terrassen efter standeren er sat.

Vi håber at standerhejsningen vil give dig mulighed for at tale med nye som gamle sejlerkammerater, så vi sammen kan se frem mod masser af aktiviteter med træning, stævner, hyggeturer  - masser af sejlads med sejlerglæde, gode stunder på terrassen og smil på læben og saltvand i håret.

Det vil være sejlklubben en glæde, om du vil overvære begivenheden, der finder sted i Hellerup Sejlklubs gård kl. 12, og efterfølgende deltage i traktementet på terrassen og i restauranten. Sidst nævnte kræver fremvisning af medlemskort.

Kom og vær med til at gøre denne dag festlig og markere en god start på sæsonen. 

 

Vidste du at HS Støttefond yder rentefrie lån til køb af båd?

Drømmer Du om at blive bådejer ?

Vil Du søge om et rentefrit lån, til båd eller grej?

HS Støttefond har mulighed for at hjælpe Dig.

Der lånes penge ud til kassen er tom, men du skal opfylde kravene i fondens vedtægter.

Yderligere information kan indhentes hos støttefondens bestyrelse.

Formand: Jan Gottschalck-Andersen

Send Din Ansøgning til:

Hellerup Sejlklub
Att.: Støttefonden
Paul Elvstrømsplads 1
2900 Hellerup


Optierne til Påskestævne på Gardasøen

IMG 0226

Traditionen tro afholdes verdens største stævne på Gardasøen i Påsken.

Der deltog ca. 1.400 optimistsejlere fra hele verdens, inkl. Brasilien, Australien og Japan. Fra Danmark var der med 107 sejlere, det største antal afsted i 11 år. Heraf var HS med 16 sejlere langt den største klub. Op til stævnet, der afvikles i selve Påsken, har danskerne afholdt træningslejr og et dansk træningsstævne, som blev vundet i overbevisende stil af Magnus Overbeck fra HS.

Det tegner godt for den kommende sæson. Udover en masser timer på vandet og værdifuld erfaring med at sejle i store felter, var det største udbytte af turen det fantastiske sammenhold blandt de unge danske sejlere - både med klubkammeraterne og med gamle og nye venner fra de øvrige klubber.

IMG 0216


Opdatering fra J70'erne

j70 7

J70´erne er ved at være klar til en ny sæson, med havnepladser til alle 3 både og nye sejl på vej.  Allerede mandag d 16 april, dagen efter standerhejsningen, starter det første undervisningshold, som har fokus på teknik&bådhåndtering. Holdet er for både helt nye og mere rutinerede sejlere, og der er stadig ledige pladser - meld dig til via Winkas på klubbens hjemmeside.

Hvis du allerede er erfaren sejler og gerne vil cleares som J70 skipper, så afholdes årets første clearingsprøve søndag d 22 april kl 12-14 - flere prøver vil arrangeret efter interesse. Følg med på facebookgruppen "Hellerup Sejlklub J70" for mere information eller skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Har du lyst til at give en hånd med til aktiviteterne eller har du gode idéer til nye tiltag  er du meget velkommen i J70 udvalget - skriv til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Påskestævne i Hellerup Sejlklub

IMG 0228

HS´ traditionelle GB Happy Easter Regatta, med deltagelse af 10 Melges 24 og 8 CB66, forløb rigtig godt med veloplagte sejlere og gode officials. Påskestævnet er et af klubbens længstlevende stævner, og der har gennem årene været stor tilslutning med udenlandske sejlere. HS lægger vægt på, at GB Happy Easter Regatta har karakter af et træningsstævne, hvor sejlernes kan få testet deres form og deres både. Dagene bød på det hele, fra bragende sol og vindstille den første dag, hvor kun 3 sejladser blev gennemført, til yderligere 2 meget kolde og blæsende dage, og mange flere sejladser kom i hus.

Lidt drama blev det også til, da hængestroppen på en af de tyske Melges sprang, og 3 sejlere røg i vandet. En årvågen RIB-skipper undrede sig over bådens manøvre, og fik hurtigt bjerget de 3 meget kolde tyskere som kun havde ligget i vandet 1 minut, om som kun havde eet ønske: at komme på land. Her blev de modtaget, fik alt deres våde tøj af, og kom i sauna. De havde det fint dagen efter, og deltog i søndagens sejlads. Og de var yderst taknemmelige over den hurtige indsats, og skulle nok huske ekstra ”skiftetøj” næste gang de kommer.

Regattamiddagen lørdag aften var der blevet kælet for, og fik stor ros af de som deltog. Et super samarbejde mellem officials som havde lagt et stort arbejde i tilrettelæggelse og afvikling af stævnet.

Til slut var det dog Hellerup besætninger der løb med sejre over hele linjen - Marc Wain Pedersen vandt Melges 24 Klassen i DEN840 med tyskere på både 2. og 3. pladsen, mens Mikael Casparij (DEN164) løb med sejren i CB66, foran Mikkel West-Nørager på 2. pladsen (DEN107) og Jesper Arentoft på 3. pladsen (DEN165). Stort tillykke til dem alle. Alle resultater kan findes på mange2sail

Stor Tak til alle som deltog - både hjælpere som deltagere.


Nyt fra Hovmesteren - Jazz i Hellerup Sejlklub

Som et nyt tiltag i restauranten holder vi den sidste torsdag i måneden jazz aften, her vil være jazz musik i restauranten fra kl 20-22 – og det er helt gratis! Vi afholdte en lille snigpremiere i marts hvilket var en stor succes – så vi håber at se flere af jer de kommende måneder til jazz og hygge.

Vi har samtidig fået fingrene i en ny dygtig restaurantchef, Judie startede hos os i slutningen af marts måneden, Judie har masser erfaring fra finere steder, og vi glæder os meget til at Judie får sat sit præg på stedet, og være med til at skabe en dejlig sommer i havnen.

Arskalender 2018 Hellerup


Kender du klubbens medlemssystem WinKAS?

102982 login650x350

Hvis ikke så se mere på denne guide: https://www.hellerupsejlklub.dk/images/WinKAS-guide.pdf

For at logge på winkas skal du have et brugernavn og adgangskode. Du kan også ændre dine oplysninger, fx tilføje en ekstra emailadresse ved at indsætte semikolon, under ”Rediger mine oplysninger".

Hellerup Sejlklub udsender nyhedsbreve og andet information så som invitation til generalforsamling, fester og arrangementer ved hjælp af listen af abonnenter på nyhedsbreve, derfor er det meget vigtigt – hvis du ønsker informationer sendt fra din sejlklub direkte til din mailbox, at du som medlem oplyser sejlklubben din mailadresse.

Det er også i WinKAS du kan se hvor mange år du har været medlem – for nogle medlemmer er det rigtig mange år, men desværre er det ikke alle der modtager en hæder i form af en jubilæumsnål for de mange års medlem i Hellerup Sejlklub, hvis oplysningerne i medlemssystemet ikke står korrekte. Derfor kan det være en god ide at logge ind på WinKAS og tjekke om dine oplysninger er ajourførte.

Har du spørgsmål til WinKAS – så som jeg kender ikke mit brugernavn, adgangskode, hvordan betaler jeg mit kontingent, holdundervisning mv. så send en mail eller ring til kontoret og Mette vil hjælpe dig.

Tel: (+45) 3962 2934 | Email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kontortid onsdage kl. 17.30-19.00
Telefontid onsdage kl. 19.00-20.00

Som en ekstra medlemsservice, vil Mette de kommende mange onsdage over vinteren ringe rundt til alle Jer medlemmer, og spørge om I har spørgsmål til WinKAS og sikre sig, at jeres oplysninger er ajourførte.

Hvis du selv har mulighed for at ajourføre oplysningerne på Winkas må du meget gerne sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så ringer vi ikke og forstyrrer dig.


Calendar icon

Vigtige Datoer

15. april: Standerhejsning kl 12:00 i gården
16. april: Start på J70 undervisning
1. maj: Årets første aftenmatch
11. maj: Melges 24 Rangliste
26. juni: Åbent bestyrelsesmøde efter aftenmatch

 

color facebook 96 donate online icon color link 96 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
facebook ungdoms-
fond
web email

GB ATTENTION SOLUTION logo volvonellemann PricewaterhouseCoopers Logo.svg