Lær at Sejle i Hellerup Sejlklub
....læs mere om vores sejlerskole
Junior og Ungdom
...fantastiske oplevelser på vandet for børn og unge
Kapsejlads i Hellerup Sejlklub
....læs mere om programmet for 2019
  
logo2015 150

HELLERUP SEJLKLUBS NYHEDSBREV

2. April 2017

Formandens Hjørne

Marie Dela JohnsenKære Medlemmer

Jeg vil gerne sig tak for den opbakning og tillid I som medlemmer viser bestyrelsen. Jeg er stolt, beæret og ydmyg over den tillid Jer medlemmer har vist mig ved at vælge mig som formand. Et hverv som er til låns, og med opgaver der følger med. En af opgaverne er at udvikle HS, og lige netop den opgave gjorde jeg særlig opmærksom på i tiden op til og på generalforsamlingen.

Det at udvikle HS er ikke kun bestyrelsens opgave - det er bestyrelsens opgave med input fra Jer at sætte visionen og pejlemærkerne - det er vores alle sammens opgave at flytte og styre HS på rette kurs. Det er hver og en af Jer medlemmer, der skal være visonære for HS og være med til at udvikle HS.

Vi skal være sammen om at gøre HS til en endnu bedre sejlklub, og vi skal samme trække HS i samme positive retning. Det var netop budskabet ved Klubaften den 2. marts, hvor over 80 medlemmer deltog med god og konstruktiv debat og dialog.

Bestyrelsen takker for den store opbakning og en god og konstruktiv dialog under aftenen.
Fra bestyrelsen lyder der et rungende stort TAK til Jer, tak fordi I møder op når vi inviterer. Tak fordi 40 mand i løbet af en weekend giver en hånd med til rengøring og oprydning af vores alle sammens hal 1. Tak til bådsmændene og hjælpere der har brugt weekender og aftener på at klargøre klubbens både. Tak til forældrene der møder op og hjælper til med at klargøre både og støtter op og investerer i deres børns sejlads. Tak til Jer der giver en hånd med når og hvor som helst i HS.

Og fra mig som formand -Tak til alle jer, der altid komme smilende hen til mig og siger tak og kommer med jeres egen lille kommentar til HS.

Vi er sammen på rette kurs, jeg ser frem til at flytte HS sammen med jer.

Glædelig forår.

Marie Dela Johnsen, Formand Hellerup Sejlklub

 

 Q4V1783

Nyt fra Juniorafdelingen

Juniorafdelingen arbejder hårdt på at blive klar til den nye sæson.  Vi har især fokus på følgende områder:

Trænerne. Der har været afholdt individuelle udviklingssamtaler med trænerne. Juniorledelsen har prøvet at beskrive den ”træner-DNA”, som efter vores opfattelse skal afspejles i alle vores trænere. En række af trænerne har været på DS trænerkursus.

Ynglingene. En række af de unge ynglingesejlere har gjort en stor indsats for at få bådene klar, og sæsonplanlægningen er i fuld gang. Af nye tiltag er bl.a. træning (med træner) for hhv. begynder- og kapsejladshold, matchrace samt planlagte ture til Hven eller lign. med deltagelse af voksne i følgebåde. De ældste ynglingesejlere arbejder på at komme til VM til sommer.

29’erne. Vi har lavet en ny satsning på 29’er-klassen. Vi har haft opstartsmøde for alle interesserede juniorsejlere, og vi har pt. 12 sejlere med i projektet. Vi er er i fuld gang med at få dannet besætningen og lavet sæsonplaner. For at sikre, at flest muligt kan deltage har vi købt en ekstra båd af YF samt en trailer, der kan have to både med til stævner og træningslejre.

Samarbejde med DS. Vores aftale om etablering af et ”Sportsligt Udviklingsmiljø” er godkendt af DS. Vi har drøftet, hvordan DS bedt kan hjælpe HSJ med at udvikle et stærkt ungdomsmiljø. Indtil videre har vi navnlig haft fokus på træneruddannelse og trænerudvikling. Men også mulighederne for i fællesskab at hjælpe med at styrke ungdomsklasserne har været drøftet.

Samarbejde med naboklubber. Vi har holdt en række møder med de vigtigste naboklubber, dvs. YF, SKS og KDY om samarbejde. Vi er enige om at fortsætte og styrke det eksisterende samarbejde. 

 

stander 14 formand flag stander   Drage NM dommerskib

Standeren sættes for 102. gang 23. April 2017

Sæt X i kalenderen søndag den 23. april kl. 12.00 2017, hvor Hellerup Sejlklub hejser standeren for 102. gang.

Sejlklubben indbyder alle medlemmer og gæster til standerhejsning for sæsonen 2017.
Traditionen tro vil standeren og flaget blive sat og formanden vil holde tale.

I år vil der være bådedåb af klubbens 3 J/70 og en 29'er. Aprilvejret vil forhåbentlig vise sig fra sin milde side og for nogle medlemmer vil det efter standerhejsning være en kærkommen anledningen til første tur på sundet.

Standerhejsningen vil også blive en markering af Hellerup Sejlklubs nye adresse - Paul Elvstrøms Plads 1. Den formelle navngivning af den nye plads vil ske efter standerhejsningen, og vil naturligvis blive forestået af borgmester Hans Toft.

Der vil efter standerhejsning og navngivning af pladsen sædvanligvis være en forfriskning i form af øl og sodavand på terrassen. Vær venligst opmærksom på at det ikke er muligt at parkere i gården og alt parkering fra Strandparksvej nr. 34 og ned mod sejlklubben frabedes på denne dag.

Kom og vær med til at gøre denne dag festlig og markering på en god start på sæsonen.

Vi glæder os til at se jer alle til en helt særlig standerhejsning for Hellerup Sejlklub sæson 102.

 

katja 7333

Den 14. OL plakette

OL plakettevæggen i restauranten er blevet en plakette rigere og smukkere.

Jena og Katjas bronze plakette fra OL i Rio 2016 er kommet op at hænge, så nu hænger der 14 stk på væggen.

 

Tre nye baneledere i Hellerup Sejlklub

Orientering fra tre ny-udklækkede baneledere

I weekenden d. 25. - 26. februar var tre af Hellerup Sejlklubs juniorer; Christian Faber, Ditlev Leth og Niels Ipsen til Dansk Sejlunions Baneleder 1 kursus i Brøndby. Juniorer som alle har hjulpet til ved stævner i Hellerup Sejlklub og allerede har god erfaring med kapsejladser.

Her deltog vi sammen med 14 andre, som også havde i sinde at blive baneleder og være hjælpere ved Sailing World Championships i 2018 i Århus samt ved test eventet i 2017 i Århus.

Men også for at fortsat kunne hjælpe til i vores egen klub. Til kurset blev vi bl.a. lært i indholdet af en indbydelse, sejladsbestemmelser, startprocedure, men også hvordan forskellige baner udlægges og udnyttes optimalt.

Samtidig kunne vi følge med i vores mappe vi havde fået, som indeholdt materialet til at komme hurtigt i gang.

Kurset var rigtig interessant og lærerigt med gode fremlæggelser af emnerne, hvor der var inkluderet aktive øvelser indenfor hvert af dem.

Derudover blev vi også i løbet af søndagen testet to gange i hvor godt vi havde forstået kursets indhold, hvilket var en god motivationsfaktor for at følge ekstra godt med. Her klarede vi det rigtigt godt, hvilket resulterede i et kursusbevis.

Det var altså alt i alt et utroligt interessant kursus hvor vi fik et helt andet perspektiv på kapsejlads afvikling, idet vi alle tre mest har erfaringer med dette fra kapsejlernes perspektiv.

Christian Faber, Ditlev Leth og Niels Ipsen ser frem til at komme ud og benytte deres færdigheder som baneledere, men mangler nogle hjælpere.

Hellerup Sejlklubs Kapsejladschef Peter Lübeck har planlagt 13 stævner i år og dertil skal der bruges hjælpere til alt fra at lægge baner til at være med på dommerbåden og til at købe ind til morgenmad og frokost til deltagerne.

Send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis du kunne tænke dig at hjælpe til ved kapsejladser.

Kapsejladshilsner

Christian, Ditlev og Niels

a 4561 1

Forårssæsonens aktiviteter i J70

Sæsonen i starter efter standerhejsning, hvor der vil være et bredt udvalg af aktiviteter som du kan stemple ind på og komme på vandet i klubbens J70´ere.

Fra mandag d 24. april og frem til torsdag d. 15 juni vil der således hver uge være faste aktiviteter:

Mandag aften tilbydes alle medlemmer af klubber at blive clearet til at sejle J70 hvad enten det er som skipper eller gast. Der vil være et forløb på 8 gange hvor man lære at benytte bådene på sikker vis. Der vil være rutinerede instruktører på bådene som hjælper til at du blive clearet til at sejle bådene på egen hånd og dermed få adgang til at booke bådene når det passer dig. Du kan tilmelde dig clearingsholdet i medlemskartoteket (Winkas).

Tirsdag aften er der aftenmatch for dem der allerede er godkendte brugere af bådene.

Onsdag aften er reserveret træning for de kapsejladsinteresserede – med mulighed for fællestræning med de øvrige J70'ere i Øresund, eller med de øvrige sportsbåde i HS.

Torsdag er der ungdomstræning for sejlere i alderen 15-25 år med træner på vandet. Hvis du gerne vil høre mere om dette forløb kan du møde op til infomøde tirsdag d. 4. april kl. 19-20 i akvariet. Der er også muligt at tilmelde sig til holdet allerede nu i medlemskartoteket.

Junior og ungdomssejlere kan også sætte kryds i kalenderen i weekenden d. 5-6. maj hvor der afholdes ungdomscamp.

Derudover afholdes der interne udtagelser om at repræsentere Hellerup Sejlklub i Sejlsportligaen. Med placeringerne 1-2-2 i de 3 første sæsoner af ligaen er Hellerup Sejklub en af de absolutte favoritter og Hellerups hold hedder fra denne sæson meget passende Hellerup Highfliers.

Onsdag d 26. april er der udtagelse til 1. ligastævne som ligger i Hadsund d. 20-21. maj og onsdag d 24. maj gælder det udtagelsen til 2. ligastævne, som er d. 17-18. juni i Brejning.

Hvis man har lyst til at deltage i fleetrace-kapsejladser i Danmark eller udlandet, er der også mulighed for at leje klubbens både – med den nye nordiske Grundig Cup er der flere danske stævner, hvoraf det første er d. 10-11 juni på Thurø. Andre muligheder er Kieler Woche d 22-26 juni, NM i Hankø 29 juni-1 juli eller hvad med VM i Porto Cervo i september?

For mere information skriv på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller følg med på vores facebookgruppe Hellerup Sejlklub J70.

IMG 0606   4500

Mulighed for klippekort i Restauranten

Vores nye hovmester åbnede køkkenet op den 27. marts og er glad for den gode velkomst medlemmerne har givet.

Hovmesteren tilbyder ved fremvisning af HS medlemskorter 10 % på regning for medlem +1

Som nyt i restauranten kan man købe klippekort i Hellerup Sejlklubs restaurant, og spar op til 20%

10 x Dagens Ret: kr. 700
10 x Stor Fadøl: kr. 400
10 x Valgfri Kaffe To-Go: kr. 300
10 x Sandwich To-Go: kr. 700

 

Afterski Party 7. April

Så er det på fredag 07-04-17 kl 18:30 vi åbner dørene op til Afterski party!

Kom ned i dit gode fest humør til en sving om eller 10, og få en Jägerbomb i baren mens du hygger med alle dine sejler venner.

Du kan få en burger til en billig penge, nemlig kun 75kr. og en drikkekupon til noget lækkert i baren.

Tilmeld dig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og få en drikke kupon gratis.

 


Calendar icon

Vigtige Datoer

7. April: Afterski Party
8. - 9. April: Træningssamling CB66 og J70
14. - 16. april: Påskestævne
23. April: Standerhejsning

 

csm god tegnsaetning spoergsmaalstegn 6e4e453bcd

Vidste du at...?

  • Hellerup Sejlklub har 57 sejlbåde i flåden
  • Information om Juniorafdelingens både er opdateret på hjemmesiden
  • Hellerup Sejlklub har en meget aktiv facebook side
  • Vi tager altid med glæde mod gode historier til klubbens hjemmeside. Send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

color facebook 96 donate online icon color link 96 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
facebook ungdoms-
fond
web email

Hellerup Sejlklub | Paul Elvstrøms Plads 1 | 2900 Hellerup | Tel: (+45) 3962 2934
Kontortid onsdage kl. 17.30-19.00 | Telefontid onsdage kl. 19.00-20.00

 

GB ATTENTION SOLUTION logo volvonellemann PricewaterhouseCoopers Logo.svg