Youngsters - ny ungdomscamp

Youngsters er camps for de unge, af de unge i alderen 15-23 år. Foreløbig er der to camps i 2018, den første i Horsens og efterfølgende på Oure.

Alle unge mellem 15-23 år fra hele landet kan deltage. Man kan komme alene eller med nogen man kender, sejlerniveau er underordnet bare du har lyst til at være Youngsters, så er du velkommen.


Til hver camps er der 4 forskellige spor, hvor man lærer en masse om højde og fart, race formater, medier og samtidig er sociale. 
Der kommer til at være en masse timer på vandet, læring på land og sociale aktiviteter om aftenen. Alt sammen med andre unge, venner og dygtige instruktører.

Én af de unge - Johan Søgaard Hoff fra Thurø Sejlklub - opsummerer essensen af, hvad er meningen med det hele: "Vi mangler en klar vej ind for unge mennesker, der har lyst til at sejle kapsejlads i kølbåde - og ikke i joller. Og ikke med gamle mænd, men med unge mennesker."  

Youngsters udfolder sig som Sail Camps, hvor de unge selv står for planlægning og afvikling. Hovedaktiviteten bliver en masse J/70-sejlads. Sejlsportsligaen og flere klubber stiller både til rådighed. Måske bliver der sejlet kapsejlads, men det er mere camp end liga. Det vigtigste er at opleve sejlads i hurtige kølbåde og samtidig få en masse læring, erfaring og oplevelser med hjem.

"Det er en væsentlig pointe, at de unge selv skal tage ansvar for at skabe Youngsters. De laver selv maden, de står selv for oprydningen, og de former selv alle aktiviteter på land og vand. Vi andre skal nok hjælpe lidt undervejs - men det afgørende er, at Youngsters er skabt AF unge sejlere FOR unge sejlere," forklarer Peter Wolsing.

Det er takket være projektstøtte fra Hempel Foundation over de næste tre år, at det lader sig gøre at søsætte Youngsters. "Vi er utroligt glade for, at Hempel Fonden har vist tillid til ideen om et nyt, attraktivt sejladsformat for unge sejlere. Jeg både tror og håber, at vi her står med noget, som kan udvikle sig til en hjørnesten i vores fælles indsats for at motivere flere unge til at gå ind i sejlsporten," erklærer Peter Wolsing.

I tilmelder jer her

En decideret ungdomsliga er også på tegnebrættet - men vil tidligst blive realiseret i 2019.

boat logo 300 hires

GB ATTENTION SOLUTION logo volvonellemann PricewaterhouseCoopers Logo.svg