Øresund sammen - hver for sig

Alle er velkomne og inviteres til "Øresund sammen - hver for sig" lørdag den 13. juni 2020 kl. 10.00-16.00

Tilmelding er gratis og finder sted ved at trykke "Deltager" på følgende Facebook begivenhed:
https://www.facebook.com/events/254256269243939/
-
 Er man ikke på facebook, så er man velkommen til at sende en mail til vores kapsejladschef, så hun ved besked.

Som der står skrevet på Facebook begivenheden:
"På vegne af alle sejlere og sejlklubber på Øresund og Dansk Sejlunion har Kongelig Dansk Yacht Klub taget initiativ til denne “folkefest" på Øresund for alle motor- og sejlbåde.

Ønsket er at samle mere end 1000 sejl- og motorbåde på Øresund på éngang for at vise, at nu kan vi snart være sammen alle sammen delvis igen under Corona. Vi ønsker at skabe en begivenhed, der engang for alle – forhåbentligt – viser, at nu er vi kommet lidt videre alle sammen. Det er fællesskabet blandt alle sejlere, der synliggøres og skal fejres. At uanset hvad vi sejler, er vi fælles for vores glæde ved havet. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en kapsejlads, men en eskadresejlads på Øresund startende fra Gilleleje og Køge, med det mål at vi alle runder et mærke i Københavns Havn, udlagt ved Den lille Havfrue.

43 deltagende sejlklubber...
Gilleleje, Hornbæk, Helsingør, Snekkersten, Espergærde, Humlebæk, Sletten, Nivå, Rungsted, Vedbæk, Taarbæk, Skovshoved, Hellerup, Tuborg Havn, Svanemøllen, Klubber i Københavns Havn, Langelinie, Sundby, Kastrup, Dragør, Brøndby Strand, Ishøj, Vallensbæk og Køge havne med alle involverede sejlklubber. Invitation er også sendt til Svanen & Thyra fra Søværnet

Starten fra de nævnte havne organiseret af de enkelte sejlklubber, visse havne med flere sejlklubber i samarbejde og fælleskabets ånd. Man skal afgå fra sin hjemhavn og sejle gennem Øresund for så at runde et mærke i Københavns havn mellem kl. 12.00 og 14.00. Mærket er udlagt ved Den lille Havfrue
Både fra de sydligste havne kan måske samles i Dragør eller Kastrup aftenen før og både fra de nordlige havne kan måske samles i Rungsted, Skovshoved eller Tuborg havn fredag aften, så lørdags sejladsen ikke bliver uoverkommelig i sømil."

Bådmagasinet har også skrevet følgende artikel forleden, hvor man kan læse om sejladsen:
https://www.baadmagasinet.dk/nyheder/kortnyt/29011-folkefest-pa-oresund?fbclid=IwAR1Jvlmxr283Wr_-FrdF7LC4NxkwK-wmlF8IwYuFdNeY2oOoMipt1MZy1lA

- Håber i har lyst til at deltage og være med.

- Husk at book bådene i sejler i via holdsport.

Mvh
Ann Filippa Madsen

GB ATTENTION SOLUTION logo volvonellemann PricewaterhouseCoopers Logo.svg