Yngling

Ynglingen er en mindre kølbåd, som normalt sejles af to eller tre besætningsmedlemmer, der tilsammen har en kropsvægt på op til 225 kg. Til kapsejlads er man ofte kun to personer, mens der til undervisningsformål kan være flere ombord.

Ynglingen kan sejles af både begyndere og øvede sejlere næsten uafhængigt af deres størrelse, alder og vægt. I HSJ skal man som udgangspunkt være 12 år for at sejle Yngling.

Ynglingen blev designet i 1967 af Jan Herman Linge, der ville bygge en kølbåd til sin søn. Derfor blev den kaldt “Yngling”. I maj 1979 blev den en international klassebåd.

Ynglingen har et storsejl, en fok og en spiler. I forhold til mange joller har Ynglingen flere trimfunktioner. Ynglingen er også velegnet til at tage på tur. Tilsammen gør disse ting Ynglingen god til juniorsejlads.

Ynglingen har været brugt meget på Øresund til både undervisning og kapsejlads. Danmark har en lang tradition for at klare sig godt internationalt i Yngling og har siden 1972 vundet VM mere end 20 gange. I 2004 og 2008 var Ynglingen på det Olympiske program, og i 2004 vandt Hellerup Sejlklub bronze!

HSJ råder i øjeblikket over fire Ynglinge, der bruges til alt fra undervisning i duelighedsbevis og hyggesejlads til ture og kapsejlads.

GB ATTENTION SOLUTION logo volvonellemann PricewaterhouseCoopers Logo.svg