Jolle- og kølbådstyper i HSJ

a 4561 1 29er 2  MGL0507

Sejlere i HSJ kan vælge mellem fire spor:

Optimist. Det naturlige sted at begynde. HSJ tilbyder træning for både A-, B- og C-sejlere. For vores allernyeste sejlere, der skal lære at være ved og på vandet har vi Jollingeholdet.

Enmandsjolle. Der skal være et tilbud til dem, der bliver for store til optimisten, men godt kan lide at sejle enmandsjolle. HSJ tilbyder træning for Zoom8 og Europajoller, og har desuden to Laserjoller, som medlemmer kan benytte.

Tomandsjolle (og evt. katamaran). Der skal naturligvis også være et tilbud til dem, der ønsker at sejle sammen med andre samt lære og udvikle teamarbejde, men stadig ønsker at sejle jolle. For dem tilbyder HSJ træning i Feva og 29’er.

Kølbåd. HSJ tilbyder de juniorer, der ønsker at sejle kølbåd – både for at sejle sammen med andre og for at lære og udvikle teamarbejde – at sejle enten Yngling, der er den traditionelle ungdomsbåd, eller J-70, der er den moderne sportsbåd.

De enkelt jolle- og bådtyper er beskrevet nærmere i menuen til venstre.

Alle vores tilbud er lavet for at understøtte, at sejlere i HSJ udvikler en passion for sejladsen og for Hellerup Sejlklub, for derved at fastholde dem som sejlere for livet. HSJ skal både være for de sejlere, som søger det sociale ved sejlsporten, og dem som udvikler sig til fremtidens elite- og OL-sejlere – og alle dem derimellem.

GB ATTENTION SOLUTION logo volvonellemann PricewaterhouseCoopers Logo.svg