HS var med til at vinde borgmesterdysten

Skrevet af Marie Dela Johnsen. Udgivet i Nyheder

IMG 2176

Mandag 26. juni havde Kraftcenter Øst inviteret borgmestrene Hans Toft og Morten Slotved til Rungsted Havn for at få en status for arbejdet i Kraftcenter Øst fra centrets styregruppe, trænerne og repræsentanter fra Dansk Sejlunion og Team Danmark.

Weekendtur for alle i HS den 8.-9. juli

Skrevet af Søren Henning Dalgaard. Udgivet i Nyheder

Pinsetur 3

   Turen er aflyst pga. mangel på bådfører!

 

 

Er du sejlerskoleelev eller erfaren bådfører så kom glad til HS' hyggelige weekendtur den 8. og 9. juli. Her får du et par herlige dage med både gamle og nye sejlerkammerater, og vi sætter nogle besætninger, så alle kan være med.

 

Vi sejler i både 606'ere og store både, der hvor vind og vejr fører os hen. Vi overnatter om bord eller i telt, og alle deltager i det praktiske omkring fælles indkøb og madlavning.

 

Der venter nogle enestående oplevelser, så tilmeld dig allerede nu enten elektronisk, via kalenderen her på hjemmesiden, eller på opslaget i klubhuset.

 

Der er planlægningsmøde onsdag den 5. juli i HS. Her sætter vi hold og fordeler de praktiske opgaver som indkøb, opvask etc.

 

Mange sejlerhilsner Turudvalget (Charlotte W, Vibeke, Ann Filippa og Søren Henning)

Dansk Sejlunion godkendt som udbyder af sejleruddannelser

Skrevet af Marie Dela Johnsen. Udgivet i Nyheder

Dansk Sejlunion godkendt som udbyder af sejleruddannelser 

Søfartsstyrelsen har fra 1. september bemyndiget Dansk Sejlunion til at udstede duelighedsbeviser og speedbådskørekort. "Vi ønsker at udvikle uddannelserne markant," fastslår Steen Wintlev, sejladschef i Dansk Sejlunion. 

Med virkning fra 1. september 2017 kan Dansk Sejlunion udstede duelighedsbeviser og speedbådskørekort. Det bekræfter Søfartsstyrelsen i et brev til Dansk Sejlunion. 

Bemyndigelsen indebærer i første omgang, at Dansk Sejlunion får adgang til at udnævne censorer, der medvirker ved sejlerskolernes praktiske og teoretiske prøver - ligesom også krav til sejlernes færdigheder og prøvernes indhold bliver en del af de justeringer, som Dansk Sejlunion vil lægge vægt på fra start. 

"Dansk Sejlunion har længe arbejdet for en revidering af fritidssejleruddannelserne. Nu får vi selv mulighed for sammen med sejlerskolerne at udstikke rammerne for fremtidens sejleruddannelser. Det er vi særdeles godt tilfredse med," siger Steen Wintlev, sejladschef i Dansk Sejlunion. 

Kvalitetsløft
"Vi ønsker at udvikle uddannelserne markant. Der er behov for et kvalitetsløft i uddannelsernes indhold og kravspecifikationer, og der er behov for større ensartethed på tværs af sejlerskolerne, således at eleverne - uanset valg af skole - på forhånd kan danne sig et præcist billede af uddannelsens indhold og de færdighedskrav, der stilles ved prøverne," uddyber Steen Wintlev og tilføjer: 

"Det vil samtidig give eleverne mulighed for at skifte skole undervejs i uddannelsen, hvilket især mange unge, der flytter landsdel i forbindelse med studier, kan få glæde af." 

Tæt samarbejde
Mere end 100 DS-klubber har i dag sejlerskoler, og Dansk Sejlunion har årelangt samarbejde også med øvrige udbydere - ikke mindst om uddannelse af sejlerskoleinstruktører. Dansk Sejlunions tætte samarbejde mellem klubber og andre udbydere bliver intensiveret over de kommende måneder frem mod skæringsdatoen, 1. september. 

"Vi har allerede fastlagt en række krav til uddannelsesindhold og prøveafvikling, og i den fortsatte udvikling af uddannelserne lægger vi stor vægt på at inddrage de erfaringer og input, som sejlerskolerne bidrager med. Vi ønsker et tæt samarbejde med alle udbydere, der har et ønske om høj kvalitet og gennemsigtighed i uddannelserne," siger Steen Wintlev. 

Censorer skal søge godkendelse
Én af de opgaver, der for alvor presser på allerede nu, er udpegning af censorer. For at kunne virke som censor gennem Dansk Sejlunion fra 1. september, skal man forinden godkendes. Det sker ved at udfylde et ansøgningsskema, som inden for de første dage af juni vil være tilgængeligt via sejlsport.dk. Alle kvalificerede censorkandidater kan søge - det er ikke en betingelse at være tilknyttet en klub i Dansk Sejlunion. 

"Vi vil gerne opfordre kommende censorer til at søge hurtigst muligt. Jo før, jo bedre. Det er vigtigt, at vi til september står klar med et bredt korps af censorer," fastslår Steen Wintlev. 

Blandt de nye krav til censorer bliver, at man skal variere mellem, hvilke sejlerskoler, man servicerer. Det sker for at sikre ensartethed i bedømmelserne på tværs af uddannelsesstederne, ligesom det også handler om at styrke censorernes uafhængighed.  

Læs mere her: http://www.sejlsport.dk/nyt/2017/05/dansk-sejlunion-godkendt-som-udbyder-af-sejleruddannelser

SKØN PINSETUR MED SOL OG REGN

Skrevet af Vibeke Ulke. Udgivet i Nyheder

IGEN kom vi i mandags tilbage fra en af de traditionsrige pinseture med en masse fantastiske oplevelser i bagagen. I år med 15 deltagere plus tilstødende fordelt på Bodil, Stæren, Hagbard, 906 og 913.

Turen startede efter kyndig Skipper Niels’ næse nordpå og med vinden agtenfra, fulde spilere og 8,4 knob tophastighed gik der ikke lang tid før vi alle ankom til første destination Nivå. Drinksholdet stod klar med GinTonic på kajen og Ann havde organiseret en nøgle til tursejlernes klubhus, som de så venligt stillede til rådighed for os. Jan havde sørget for at få en af vores standere med, så den kunne overrækkes til gæstgiverne og byttes til en af deres - en fin tradition en del af os ikke kendte endnu.

Rollefordelingen var aftalt på forhånd, så nogle kunne slappe af, få et havbad eller opdatere verden omkring os med facebookopslag, mens madholdet fik renset grill og sat gang i den luksuriøse middag vi havde tilgode den aften: laks med bacon, kokosmarineret kylling og pølser med salat og kartofler samt muffins med velpisket fløde og blåbær. Der manglede som altid ikke noget og efter nogle timer var vi mætte, havde spist for meget og var klar til at få et par timer på øjet i både eller klubhus.

Indtil nu havde alt været perfekt, men alle havde fulgt vejrudsigten og vidste at før eller siden ville vejret spille os et puds. Det gjorde det så søndag. Vi tog på Louisiana og gik tur mens vi ventede på vind og tørvejr til vores anden etappe mod Bäckviken. Hverken det ene eller det andet ville indfinde sig, så vi måtte spænde de store både foran de små og tog den for motor gennem et af de mere massive regnvejr. Våd som monsunen men stemningsfuld gik turen i karavane over et blikstille hav. Da vi rundede Hvens nordkyst ved Nordborg havn kom der alligevel en lille brise, solen tittede lidt frem og sejlene blev sat.

Iført tørt tøj og teltene klargjort til natten kunne vi snart nyde endnu en flerretters menu tryllet frem af næste madhold som seriøst prøvede at overgå det første, selv uden de fine køkkenforhold fra dagen før: grillede kyllingelår med tre varianter kartoffelsalat og 4 slags pølser, grillede auberginer, peberfrugt og hvidløg, melonsalat med feta og den flotteste lagkage på havnen. Der var ikke et øje tørt og stemningen var i top IGEN.

Det blev mandag og vi kunne efter morgensmad og opvask nyde en dejlig solskinssommerdag på Hven med en tur langs stranden til Nordborg og over øen, retur forbi bageren og iskiosken, indtil vi var rustet og klar til at tage turen hjemad med kurs 210 mod sydvest.

 

TAK for en dejlig tur.

Pinsetur Bäckviken

Nyhedsbrev Maj 2017

Skrevet af Simon Mørup-Petersen. Udgivet i Nyhedsbreve

logo2015 150

HELLERUP SEJLKLUBS NYHEDSBREV

15. Maj 2017

Formandens Hjørne

Marie Dela JohnsenKære Medlemmer

Slaget om pladserne på Hellerup Havn

Som en tyv i natten blev der fjernede et par hævdvundne pladser ved kranen. Dette ændrede på den fredelige og fordragelige stemning der herskede på den eller så aktive lille havn.

Sådan kunne et eventyr starte. Dette var dog realiteterne for et par af klubbens medlemmer i midten af april. Herefter udspillede der sig et knap så kønt slag om pladser på havnen, hvor vi som bestyrelse i Hellerup Sejlklub kunne stå på sidelinjen og se til. Vi valgte at indkalde til et møde mellem brugerne og havnebestyrelsen.

Hellerup Sejlklubs bestyrelse er nu gået ind i sagen og der kommer i løbet af denne uge med et udspil til hvordan vi kan afhjælpe med landpladser til trailerbåde, på de pladser Hellerup Sejlklub kan råde over.

Mik Mak har lagt en stor indsats i at finde den bedste løsning ud i det muliges kunst, stor tak for indsatsen, vi håber at kunne vise den overfor de berørte medlemmer meget snart.

IMG 8358

Hellerup Sejlklubs Standerhejsning nr. 101 den 23. april 2017 var en festlige dag med navngivning af både og navngivning af vores nye adresse og offentliggørelsen af Paul Elvstrøms plads.

Tak til alle Jer der deltog – det var dejligt at se så mange af Jer være med til at festliggøre starten på sæson 2017. Vejrets uforudsigelighed har gjort vinteren sejlsportsvenlig og mange aktive sejlere havde allerede taget hul på sæsonen 2017 da vi var samlet på en aprildag med aprilvejr der viste sig med sol og sne.

Vi skal sammen arbejde for, at vi fortsat kan være en storslået sejlklub med mange vindende talenter – store som små og glade sportssejlere, derfor er det også en glæde at vi formår at tiltrække nye og dygtige juniorsejlere. Velkommen til Jer og Jeres forældre.

Jeg vil gerne ønske Jer alle en god sæson, med håb om en bedre sommer end det forår vi næsten er igennem. Tak til frivillige hjælpere der giver en hånd med til vands og til lands.

Tak til alle Jer udøvende sejlere, der viser klubbens stander frem - på hjemlige såvel som på de fjerne vande - på tur og ved kapsejladser! God sæson Sejler hilsner Marie

God sæson.

Marie Dela Johnsen, Formand Hellerup Sejlklub

 

raised hands w640   hs 2974

Invitation til spørg bestyrelsen den 17. maj 2017

Bestyrelsen i Hellerup Sejlklub inviterer til "Spørg Bestyrelsen" onsdag den 17. maj kl. 20 i undervisningslokalet bag restauranten.

Her er ingen dagsorden og ingen oplæg - men medlemmerne får mulighed for at stille spørgsmål og forslag til bestyrelsen vedrørende Hellerup Sejlklub.

Formålet er at medlemmerne kan komme direkte til bestyrelsen med gode idéer, ris og ros og at vi sammen kan have en dialog om at gøre HS bedre, og til Danmarks mest foretrukne sejlklub.

Vi starter kl. 20:00 og slutter kl. 21:30 Vel mødt

 

Invitation til klublivsudvalget

Har du lyst til at arrangererdig i sociale arrangementer i Hellerup Sejlklub?

Så mød op til et klubarrangementsmøde og bidrag med, hvad vores klub skal have af begivenheder, fester, foredrag, events.

Hellerup Sejlklub savner medlemmer der vil f. eks udarbejde et årshjul med socialearrangementer for medlemmerne med og uden sejlsport som omdrejningspunkt.

Kom og bidrag torsdag den 1. juni kl. 20:00 - alt efter vejret mødes i restauranten eller på terrassen.

 

 Q4V1783

Nyt fra Juniorafdelingen

Juniorernes sæson er nu i fuld gang. Aktivitetsniveauet er generelt højt.

Størst udvikling har der været hos opti'erne. Der er kommet 8 nye A-sejlere samt ca. 10 nye "jollinger". A-sejlerne er godt i gang med forårets ranglistestævner, og for første gang i flere år har vi også haft tre C-sejlere ude til stævne.

Satsningen på 29'ere har også båret frugt. Der er nu 13 aktive sejlere i klassen, og der er ved at være dannet faste besætninger. Vores sejlere har endda lavet den første prik til et stævne.

Fevaerne er i gang med træningen igen. Der er lavet to hold for henholdsvis begyndere og øvede. Ellers er alt "business as usual".

Zoom og E-jollerne er lidt udfordrede, da flere tidligere sejlere er skiftet til andre klasser. Vi forventer dog nye sejlere inden sommerferien.

Ynglingene er også kommet i gang. Der er for første gang kommet træner på, hvilket vi forventer kommer til at have en positiv effekt.

Endelig er der J/70'erne, som en dag om ugen er reserveret til juniorafdelingen. De har indtil nu været fuldt bookede, og det virker som om, at interessen er stor.

Nyt fra Hovemesteren

sankthans HELLERUP flyer A4 17 

tørreskab 7421   IMG 3171

Nye tørreskabe i Hal 1

Hellerup Sejlklub har fået nye tørreskabe i Hal 1. De to skabe står ved sydvæggen og kan anvendes til tørring af  sejlertøj og ikke drivvåde sko i bunden.

Det er vigtigt at sejltøjet en skyllet og at retningslinjer for brug af tørreskabene bliver overholdt. På den måde kan vi alle have glæde af dem i mange år. Retningslinjerne for brug af tørreskabene er opsat på skabene og i omklædningen.

Yderligere har klubben indkøbt nogle blå IKEA-poser til transport af sejltøj, så det er nemmere at komme fra omklædningen til tørreskabene. Derfor vil det også være en stor hjælp, hvis vi alle husker på at poserne skal returneres til omklædningen, så de er klar til den næste som skal bruge dem.

 

Husk at opdatere din nøglebrik

Vi går sommeren i møde, hvor koden skiftes flere gange hen over sommeren, kan du ikke komme ind - så huske at opdater din nøglebrik.

Nøglebrikker købes for kr 200,- på kontoret onsdage mellem kl. 17:30 – 19:30 eller send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og brikker ligger klar til din afhentning når der er åben på kontoret eller sågar uden for kontorets åbningstid, hvis en med kontorkompentencer er i klubben.

Vi opfordrer medlemmer til at købe en nøglebrik til omklædningen i sejlklubben og benytte omklædning, således at omklædning ikke sker i aquariet og på trappen.

 

IMG 8298

J70'erne godt igang med sæsonen

Klubbens 3 J70 blev ved årets standerhejsning døbt Pia, Gitte og Stine og det markede også starten på forårssæsonens aktiviteter i bådene.

Mandage bliver bådene brugt til clearings forløb, hvor Anders Holck, Anders Nørrelykke, Frederik Berg, Niels Ipsen og Ditlev Leth underviser 12 HS’er i trim, havnemanøvrer og bådhåndtering og forløbet afsluttes i juni.

Tirsdag er dagen hvor clearede medlemmer har mulighed for at booke bådene til tirsdags match og onsdag er der lagt op til kapsejladstræning, gerne i samarbejde med de øvrige klubber på Øresund – fællestræning kan koordineres gennem Facebookgruppen ”Øresunds J/70-forum”. 

Torsdage er der trænings for ungdomsholdet ved Marie Louise Brøndum og resten af ugens dage kan bådene frit bookes af clearede medlemmer. Fra d15-17 maj er den lilla båd (kan ikke huske hvilken båd der hedder hvad??) dog ikke tilgængelig, da den bliver bundmalet så den kan ligge permanent i vandet resten af sæsonen.

Sæsonens start på Sejlsportsligaen er lige om hjørnet, og den første interne udtagelse om hvilket hold der får lov at repræsentere Hellerup er blevet afholdt - det bliver således Mads Christensen, Trine Abrahamsen, Nicolas Brandt Hansen og Ida Hartvig der udgør ”Hellerup Highfliers” til det første stævne i 1. division d 20-21. maj i Struer. Følg med i resultaterne på sejlsportsligaen.dk eller på ligaens facebook side – ambitionerne er selvfølgelig at titlen som Danmarks bedste sejlklub skal tilbage til Hellerup Sejlklub!

Årets andet ligastævne ligger d. 17-18. juni i Brejning, og Hellerups udtagelse til dette stævne liggeronsdag d 24. maj fra kl 16.30  -  husk at tilmelde dit hold på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest søndag d 21 maj. Husk også at der for clearede medlemmer er mulighed for at leje klubbens både til at sejle fleetrace-kapsejladser i Danmark eller udlandet. Lige nu er de mest relevante stævner nok Grundig Cup d. 10-11. juni på Thurø, Kieler Woche d. 22-26. juni og NM i Hankø 29. juni-1. juli.

Prisen for leje af båden er 750kr/dag og ekstra 1000 kr pr dag for at leje ny sejl. Hvis du er interesseret i at leje en båd til et af disse stævner, så skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest d. 25 maj – hvis der er mange om buddet bliver der arrangeret udtagelser om ret til at leje båden.

a 4561 1

Status fra J70 udvalget

Drift: Der har været stor fremgang i antallet af J70 brugere og iugentlige bookinger af bådene – så et af sæsonens mål er godt på vej til at blive nået! Fuldt hus på både mandags-clearing og torsdags - ungdomshold. Det betyder dog også at der er væsentlig mere slid på bådene, og især sejlene er virkelig ved at være slidte og trænger snart til en udskiftning.

Den nye J70 bådsmand Michael McKaytager sig kompetent af småreparationer.  Den lilla båd bliver langt om længe bundmalet d 15-17 maj.  Desuden arbejder vi på at få et system til en elektronisk logbog, så fejl og mangler på bådene kan blive meldt direkte til bådsmanden. Vi er forsat ved at få registreret de nye medlemmer i systemet. 

Leje af bådene: Der har de tidligere år været flere udenbys klubber, der har lejet Hellerups både. Nu når der er mange flere aktive J70 sejlere i klubben synes udvalget det er meget uhensigtsmæssigt at leje bådene ud på tidspunkter, hvor der kan forventes at være mange Hellerup hold der gerne vil ud (feks til aftenmatch). Fremover vil udleje af bådene kun ske i weekender og evt onsdag aften og kun efter Hellerups hold har haft mulighed for selv at booke. 

Ligasejlads: Der stillede 3 hold til den første udtagelse, hvor Trine Abrahamsen med besætning Nicolas Brandt Hansen, Ida Hartvig og Susanne Ward vandt. De øvrige skippere var Anders Nørrelykke og Marie Louise Brøndum.

Holdet benytter sig af reglen om at min. 3 ud af 4 fra besætningen der sejlede udtagelsen skal deltage i ligastævnet og skifter således Susanne Ward ud med Mads Christensen til det første stævne i Struer.

Der forventes flere hold til den næste udtagelse, som afholdes d 24. maj, om stævnet i Brejning d 17-18. juni. Til dette stævne skal Hellerup i øvrigt stille med 1 følgebåd + 1 hjælper.

Udvalget er pt: Ida Hartvig (formand), Nicolas Brandt Hansen (clearing), Marie Louise Brøndum (ungdom), Ditlev Leth (clearing og ligasejlads) og Michael McKay (bådsmand).

 

Calendar icon

Vigtige Datoer

17. maj: Spørg Bestyrelsen
20. - 21. maj: CB66 Stævne
20. - 21. maj: 1. Divisionsstævne i Sejlsportsligaen
1. Juni: Klublivsaften

 

color facebook 96 donate online icon color link 96 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
facebook ungdoms-
fond
web email

Hellerup Sejlklub | Paul Elvstrøms Plads 1 | 2900 Hellerup | Tel: (+45) 3962 2934
Kontortid onsdage kl. 17.30-19.00 | Telefontid onsdage kl. 19.00-20.00

 

OBS: Storbådstur aflyst!

Skrevet af Vibeke Ulke. Udgivet i Nyheder

På grund af manglende tilslutning er storbådsturen 12.-13.mai desværre aflyst!

hilsen Turudvalget

Spis dig til en bedre sejler!

Skrevet af Simon Mørup-Petersen. Udgivet i Nyheder

 Spis dig sund

Kom til kostforedrag med Marie Louise, der er ejer og stifter af SportsFood. Marie Louise har en baggrund som tidligere elitesejler og træner. Hun er uddannet fra Københavns Universitet med en kandidat i sportsfysiologi og ernæring.

  • Hun vil fortælle hvorfor din mad er en lige så vigtig del som din træning, for at du bliver en bedre sejler.
  • Du vil lærer hvad der er vigtigt at spise, når du skal sejle og lave fysisk træning. 
  • Du får værktøjer til at bruge din viden om kosten i din træning og hverdag, så det ikke fjerner fokus fra sejladsen.

Foredraget henvender sig til aktive sportssejlere i alle aldre, forældre til sejlere og dem der bare synes sportsernæring er spændende.

Marie Louise vil gerne målrette foredraget til Hellerups sejlere og søger derfor to sejlere til case-eksempler.

Vil du være Case sejler skal du henvende dig til Marie Louise på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og sammen bruger I en halv time på, at du fortæller om dine kost- og træningvaner, som bliver benyttet til foredraget.

Case-sejleren er selvfølgelig anonyme, med mindre andet aftales.

Foredraget vil foregå onsdag d. 10. maj kl. 19-20 i lokalet ved siden af restauranten.

Info fra Havnebestyrelsen - Nyt Takstreglement

Skrevet af Thorkild Pedersen. Udgivet i Klubnyhed

IMG 6905

Havnebestyrelsen ved selvforvaltningen for Hellerup Lystbådehavn og Skovshoved Havn ønsker at informere havnens brugere om en væsentlig tilføjelse til takstreglementet for benyttelsen af faciliteter i de 2 havne.

Takstreglementet ”Havneafgifter for Skovshoved Havn og Hellerup Lystbådehavn” er bekræftet af Gentoftes kommune efter indstilling fra havnebestyrelsen. En årlig tilbagevendende proces, hvor de forskellige takster for havnens services drøftes i havnebestyrelsen, som herefter indstiller de fremtidige takster til havnebestyrelsen.

I takstreglementet for 2017 er der enkelte justeringer af taksterne. Derudover er der nogle væsentlige tilføjelser beskrevet i takstreglementet, bl.a. punkt C.6. Denne tilføjelse giver havneadministrationen tilladelse til at opkræve afgift på 100 kr. pr. døgn ud over 24 timer for parkerede trailere m.v., efter aftale med havneadministrationen.  

Henstillede trailere bl.a. med trailertrukne både, andre køretøjer og også henstillede andre både vil kunne pålægges parkeringsafgifter efter gældende parkeringsregler og evt. blive fjernet for ejers regning.

Reglen omfatter ikke trailere med både, joller, jollevogne m.v. som efter aftale med havneadministrationen betaler for en fast plads på én af de 2 havne.

Reglerne gælder endvidere ikke for deltagere i kapsejladser og eller trænings- eller andre events i begrænset tidsrum arrangeret af sejl eller andre idrætsklubber hjemmehørende i de 2 havne.

Baggrunden for vedtagelsen af punkt C.6. skal ses i havnebestyrelsens ønske om at få fjernet uhensigtsmæssig henstilling af trailere og trailertrukne både uden aftale med havneforvaltningen. Endvidere at få fjernet trailertrukne og andre både som benytter havnens faciliteter uden at betale for den havneadministreret plads og faciliteter deres både og trailere benytter.  Der har gennem flere år været et stigende problem med bådejere som uden aftale med administrationen bruger havnearealet som parkeringsplads for deres bådgrej eller køretøjer. Problemet har været koncentreret om den store centrale  midtermole i Skovshoved (Benzinmolen) og på kranmolen i Hellerup.  Endvidere er reglen indført for at kunne håndtere ikke ønsket henstilling af køretøjer og trailerbåde på den store parkeringsplads i sydenden af Skovshoved havn.

Reglen er for Hellerup havns vedkommende besluttet at skulle træde i kraft den 1. maj 2017, efter at den af Hellerup Sejlklub administrerede plads til bådparkering ved stranden frigives af belægnings entreprenøren, så ejere af parkerede trailerbåde på kranmolen har mulighed for at aftale flytning af deres bådgrej til de klubadministrerede areal ved Hellerup Strand.

Endvidere gøres opmærkning på Takstreglementets punkt C.7. som beskriver begrænsninger i brugen af havneadministreret areal til campering med autocampere, og punkt C.8. der beskriver hvorledes og i hvilken situation der kan overnattes i telte på havneadministreret areal.

Gældende takstreglement finder du her

VH

Thorkild Pedersen

Husk Standerhejsning Søndag 23. april kl 12:00

Skrevet af Simon Mørup-Petersen. Udgivet i Klubnyhed

IMG 1816

Standeren sættes for 102. gang 23. April 2017

Sæt X i kalenderen søndag den 23. april kl. 12.00 2017, hvor Hellerup Sejlklub hejser standeren for 102. gang.

Sejlklubben indbyder alle medlemmer og gæster til standerhejsning for sæsonen 2017. Traditionen tro vil standeren og flaget blive sat og formanden vil holde tale.

I år vil der være bådedåb af klubbens 3 J/70 og en 29'er. Aprilvejret vil forhåbentlig vise sig fra sin milde side og for nogle medlemmer vil det efter standerhejsning være en kærkommen anledningen til første tur på sundet.

Standerhejsningen vil også blive en markering af Hellerup Sejlklubs nye adresse - Paul Elvstrøms Plads 1. Den formelle navngivning af den nye plads vil ske efter standerhejsningen, og vil naturligvis blive forestået af borgmester Hans Toft.

Der vil efter standerhejsning og navngivning af pladsen sædvanligvis være en forfriskning i form af øl og sodavand på terrassen. 

Kom og vær med til at gøre denne dag festlig og markering på en god start på sæsonen.

Vi glæder os til at se jer alle til en helt særlig standerhejsning for Hellerup Sejlklub sæson 102.

Sejlerhilsner, på bestyrelsens vegne

Marie Dela Johnsen
Formand, Hellerup Sejlklub 

Vær venligst opmærksom på, at det ikke er muligt at parkere i gården, og at alt parkering fra Strandparksvej nr. 34 og ned mod sejlklubben frabedes på denne dag.

Vil DU sejle i klubbens J/70'ere?

Skrevet af Marie Louise Brøndum Svendsen. Udgivet i Sportsbådsnyhed

J70 Natorp

Hvis du gerne vil sejle i klubbens J70´ere, enten som skipper eller gast, og have mulighed for at booke bådene når du har lyst, skal du først cleares til brug af bådene.

Tilmeld dig forårets clearingsforløb nu! Clearingsforløbet starter mandag d. 24. april og strækker sig over 8 mandage, som afsluttes med en evaluering og vurdering af dine færdigheder.

Tilmeld dig via medlemssystemet, under fanen "login".

Praktisk info:

  • Første gang er mandag d. 24. april
  • Mødes kl. 18.00 ved bådene
  • Pris for forløbet er 500 kr.

 Vi er så heldige, at vi har fået Ditlev Leth, Niels Ipsen, Frederik Berg, Anders Nørrelykke og Anders Hoeck-Hansen til at bistå som instruktører, hvilket er med til at sikre et trygt, sjov og lærigt clearingsforlløb i J/70'erne

Har du spørgsmål kan du skrive til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nyhedsbrev April 2017

Skrevet af Simon Mørup-Petersen. Udgivet i Nyhedsbreve

  
logo2015 150

HELLERUP SEJLKLUBS NYHEDSBREV

2. April 2017

Formandens Hjørne

Marie Dela JohnsenKære Medlemmer

Jeg vil gerne sig tak for den opbakning og tillid I som medlemmer viser bestyrelsen. Jeg er stolt, beæret og ydmyg over den tillid Jer medlemmer har vist mig ved at vælge mig som formand. Et hverv som er til låns, og med opgaver der følger med. En af opgaverne er at udvikle HS, og lige netop den opgave gjorde jeg særlig opmærksom på i tiden op til og på generalforsamlingen.

Det at udvikle HS er ikke kun bestyrelsens opgave - det er bestyrelsens opgave med input fra Jer at sætte visionen og pejlemærkerne - det er vores alle sammens opgave at flytte og styre HS på rette kurs. Det er hver og en af Jer medlemmer, der skal være visonære for HS og være med til at udvikle HS.

Vi skal være sammen om at gøre HS til en endnu bedre sejlklub, og vi skal samme trække HS i samme positive retning. Det var netop budskabet ved Klubaften den 2. marts, hvor over 80 medlemmer deltog med god og konstruktiv debat og dialog.

Bestyrelsen takker for den store opbakning og en god og konstruktiv dialog under aftenen.
Fra bestyrelsen lyder der et rungende stort TAK til Jer, tak fordi I møder op når vi inviterer. Tak fordi 40 mand i løbet af en weekend giver en hånd med til rengøring og oprydning af vores alle sammens hal 1. Tak til bådsmændene og hjælpere der har brugt weekender og aftener på at klargøre klubbens både. Tak til forældrene der møder op og hjælper til med at klargøre både og støtter op og investerer i deres børns sejlads. Tak til Jer der giver en hånd med når og hvor som helst i HS.

Og fra mig som formand -Tak til alle jer, der altid komme smilende hen til mig og siger tak og kommer med jeres egen lille kommentar til HS.

Vi er sammen på rette kurs, jeg ser frem til at flytte HS sammen med jer.

Glædelig forår.

Marie Dela Johnsen, Formand Hellerup Sejlklub

 

 Q4V1783

Nyt fra Juniorafdelingen

Juniorafdelingen arbejder hårdt på at blive klar til den nye sæson.  Vi har især fokus på følgende områder:

Trænerne. Der har været afholdt individuelle udviklingssamtaler med trænerne. Juniorledelsen har prøvet at beskrive den ”træner-DNA”, som efter vores opfattelse skal afspejles i alle vores trænere. En række af trænerne har været på DS trænerkursus.

Ynglingene. En række af de unge ynglingesejlere har gjort en stor indsats for at få bådene klar, og sæsonplanlægningen er i fuld gang. Af nye tiltag er bl.a. træning (med træner) for hhv. begynder- og kapsejladshold, matchrace samt planlagte ture til Hven eller lign. med deltagelse af voksne i følgebåde. De ældste ynglingesejlere arbejder på at komme til VM til sommer.

29’erne. Vi har lavet en ny satsning på 29’er-klassen. Vi har haft opstartsmøde for alle interesserede juniorsejlere, og vi har pt. 12 sejlere med i projektet. Vi er er i fuld gang med at få dannet besætningen og lavet sæsonplaner. For at sikre, at flest muligt kan deltage har vi købt en ekstra båd af YF samt en trailer, der kan have to både med til stævner og træningslejre.

Samarbejde med DS. Vores aftale om etablering af et ”Sportsligt Udviklingsmiljø” er godkendt af DS. Vi har drøftet, hvordan DS bedt kan hjælpe HSJ med at udvikle et stærkt ungdomsmiljø. Indtil videre har vi navnlig haft fokus på træneruddannelse og trænerudvikling. Men også mulighederne for i fællesskab at hjælpe med at styrke ungdomsklasserne har været drøftet.

Samarbejde med naboklubber. Vi har holdt en række møder med de vigtigste naboklubber, dvs. YF, SKS og KDY om samarbejde. Vi er enige om at fortsætte og styrke det eksisterende samarbejde. 

 

stander 14 formand flag stander   Drage NM dommerskib

Standeren sættes for 102. gang 23. April 2017

Sæt X i kalenderen søndag den 23. april kl. 12.00 2017, hvor Hellerup Sejlklub hejser standeren for 102. gang.

Sejlklubben indbyder alle medlemmer og gæster til standerhejsning for sæsonen 2017.
Traditionen tro vil standeren og flaget blive sat og formanden vil holde tale.

I år vil der være bådedåb af klubbens 3 J/70 og en 29'er. Aprilvejret vil forhåbentlig vise sig fra sin milde side og for nogle medlemmer vil det efter standerhejsning være en kærkommen anledningen til første tur på sundet.

Standerhejsningen vil også blive en markering af Hellerup Sejlklubs nye adresse - Paul Elvstrøms Plads 1. Den formelle navngivning af den nye plads vil ske efter standerhejsningen, og vil naturligvis blive forestået af borgmester Hans Toft.

Der vil efter standerhejsning og navngivning af pladsen sædvanligvis være en forfriskning i form af øl og sodavand på terrassen. Vær venligst opmærksom på at det ikke er muligt at parkere i gården og alt parkering fra Strandparksvej nr. 34 og ned mod sejlklubben frabedes på denne dag.

Kom og vær med til at gøre denne dag festlig og markering på en god start på sæsonen.

Vi glæder os til at se jer alle til en helt særlig standerhejsning for Hellerup Sejlklub sæson 102.

 

katja 7333

Den 14. OL plakette

OL plakettevæggen i restauranten er blevet en plakette rigere og smukkere.

Jena og Katjas bronze plakette fra OL i Rio 2016 er kommet op at hænge, så nu hænger der 14 stk på væggen.

 

Tre nye baneledere i Hellerup Sejlklub

Orientering fra tre ny-udklækkede baneledere

I weekenden d. 25. - 26. februar var tre af Hellerup Sejlklubs juniorer; Christian Faber, Ditlev Leth og Niels Ipsen til Dansk Sejlunions Baneleder 1 kursus i Brøndby. Juniorer som alle har hjulpet til ved stævner i Hellerup Sejlklub og allerede har god erfaring med kapsejladser.

Her deltog vi sammen med 14 andre, som også havde i sinde at blive baneleder og være hjælpere ved Sailing World Championships i 2018 i Århus samt ved test eventet i 2017 i Århus.

Men også for at fortsat kunne hjælpe til i vores egen klub. Til kurset blev vi bl.a. lært i indholdet af en indbydelse, sejladsbestemmelser, startprocedure, men også hvordan forskellige baner udlægges og udnyttes optimalt.

Samtidig kunne vi følge med i vores mappe vi havde fået, som indeholdt materialet til at komme hurtigt i gang.

Kurset var rigtig interessant og lærerigt med gode fremlæggelser af emnerne, hvor der var inkluderet aktive øvelser indenfor hvert af dem.

Derudover blev vi også i løbet af søndagen testet to gange i hvor godt vi havde forstået kursets indhold, hvilket var en god motivationsfaktor for at følge ekstra godt med. Her klarede vi det rigtigt godt, hvilket resulterede i et kursusbevis.

Det var altså alt i alt et utroligt interessant kursus hvor vi fik et helt andet perspektiv på kapsejlads afvikling, idet vi alle tre mest har erfaringer med dette fra kapsejlernes perspektiv.

Christian Faber, Ditlev Leth og Niels Ipsen ser frem til at komme ud og benytte deres færdigheder som baneledere, men mangler nogle hjælpere.

Hellerup Sejlklubs Kapsejladschef Peter Lübeck har planlagt 13 stævner i år og dertil skal der bruges hjælpere til alt fra at lægge baner til at være med på dommerbåden og til at købe ind til morgenmad og frokost til deltagerne.

Send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis du kunne tænke dig at hjælpe til ved kapsejladser.

Kapsejladshilsner

Christian, Ditlev og Niels

a 4561 1

Forårssæsonens aktiviteter i J70

Sæsonen i starter efter standerhejsning, hvor der vil være et bredt udvalg af aktiviteter som du kan stemple ind på og komme på vandet i klubbens J70´ere.

Fra mandag d 24. april og frem til torsdag d. 15 juni vil der således hver uge være faste aktiviteter:

Mandag aften tilbydes alle medlemmer af klubber at blive clearet til at sejle J70 hvad enten det er som skipper eller gast. Der vil være et forløb på 8 gange hvor man lære at benytte bådene på sikker vis. Der vil være rutinerede instruktører på bådene som hjælper til at du blive clearet til at sejle bådene på egen hånd og dermed få adgang til at booke bådene når det passer dig. Du kan tilmelde dig clearingsholdet i medlemskartoteket (Winkas).

Tirsdag aften er der aftenmatch for dem der allerede er godkendte brugere af bådene.

Onsdag aften er reserveret træning for de kapsejladsinteresserede – med mulighed for fællestræning med de øvrige J70'ere i Øresund, eller med de øvrige sportsbåde i HS.

Torsdag er der ungdomstræning for sejlere i alderen 15-25 år med træner på vandet. Hvis du gerne vil høre mere om dette forløb kan du møde op til infomøde tirsdag d. 4. april kl. 19-20 i akvariet. Der er også muligt at tilmelde sig til holdet allerede nu i medlemskartoteket.

Junior og ungdomssejlere kan også sætte kryds i kalenderen i weekenden d. 5-6. maj hvor der afholdes ungdomscamp.

Derudover afholdes der interne udtagelser om at repræsentere Hellerup Sejlklub i Sejlsportligaen. Med placeringerne 1-2-2 i de 3 første sæsoner af ligaen er Hellerup Sejklub en af de absolutte favoritter og Hellerups hold hedder fra denne sæson meget passende Hellerup Highfliers.

Onsdag d 26. april er der udtagelse til 1. ligastævne som ligger i Hadsund d. 20-21. maj og onsdag d 24. maj gælder det udtagelsen til 2. ligastævne, som er d. 17-18. juni i Brejning.

Hvis man har lyst til at deltage i fleetrace-kapsejladser i Danmark eller udlandet, er der også mulighed for at leje klubbens både – med den nye nordiske Grundig Cup er der flere danske stævner, hvoraf det første er d. 10-11 juni på Thurø. Andre muligheder er Kieler Woche d 22-26 juni, NM i Hankø 29 juni-1 juli eller hvad med VM i Porto Cervo i september?

For mere information skriv på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller følg med på vores facebookgruppe Hellerup Sejlklub J70.

IMG 0606   4500

Mulighed for klippekort i Restauranten

Vores nye hovmester åbnede køkkenet op den 27. marts og er glad for den gode velkomst medlemmerne har givet.

Hovmesteren tilbyder ved fremvisning af HS medlemskorter 10 % på regning for medlem +1

Som nyt i restauranten kan man købe klippekort i Hellerup Sejlklubs restaurant, og spar op til 20%

10 x Dagens Ret: kr. 700
10 x Stor Fadøl: kr. 400
10 x Valgfri Kaffe To-Go: kr. 300
10 x Sandwich To-Go: kr. 700

 

Afterski Party 7. April

Så er det på fredag 07-04-17 kl 18:30 vi åbner dørene op til Afterski party!

Kom ned i dit gode fest humør til en sving om eller 10, og få en Jägerbomb i baren mens du hygger med alle dine sejler venner.

Du kan få en burger til en billig penge, nemlig kun 75kr. og en drikkekupon til noget lækkert i baren.

Tilmeld dig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og få en drikke kupon gratis.

 


Calendar icon

Vigtige Datoer

7. April: Afterski Party
8. - 9. April: Træningssamling CB66 og J70
14. - 16. april: Påskestævne
23. April: Standerhejsning

 

csm god tegnsaetning spoergsmaalstegn 6e4e453bcd

Vidste du at...?

  • Hellerup Sejlklub har 57 sejlbåde i flåden
  • Information om Juniorafdelingens både er opdateret på hjemmesiden
  • Hellerup Sejlklub har en meget aktiv facebook side
  • Vi tager altid med glæde mod gode historier til klubbens hjemmeside. Send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

color facebook 96 donate online icon color link 96 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
facebook ungdoms-
fond
web email

Hellerup Sejlklub | Paul Elvstrøms Plads 1 | 2900 Hellerup | Tel: (+45) 3962 2934
Kontortid onsdage kl. 17.30-19.00 | Telefontid onsdage kl. 19.00-20.00

 

Fordelingsmøde, Bodil af Hellerup

Skrevet af Ann Filippa Madsen. Udgivet i Nyheder

Fordelingsmøde d. 4 April kl. 19- 21 i sydfløjens mødelokale.

Bodil gruppen afholder møde vedr. førersejlads, træning af urutinerede/ rutinerede førere, sommersejlads og planlægning af sommerferie. 

Mød op hvis du er interesseret i at sejle Nordborg 26.

Mh Ann Filippa

Juniorafdelingens aktiviteter

Skrevet af Marie Louise Brøndum Svendsen. Udgivet i Juniornyhed

Sejlsæsonen nærmer sig og der er gang i aktiviteterne i Juniorafdelingen. Her er en oversigt over de kommende vigtige aktiviteter:

Onsdag d. 22. marts

Vigtigt forældremøde

Kl. 19-21 i Sydfløjen
For alle forældre i juniorafdelingen.

Torsdag d. 23. marts 

Tur til OneSails     

Kl. 16.30-19.45 (fra sejlklubben til sejlklubben)

For deltagelse skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Søndag d. 2. April 

Klargøring for alle jollesejlere 

Kl. 10-16

Husk praktisk tøj, madpakke og god humør

Alle sejlere i juniorafdelingen skal huske at melde sig på hold i WinKAS Kartotek senest d. 23. marts.

Sæsonstart er tirsdag d. 18. april.

Marts nyhed

Skrevet af Marie Louise Brøndum Svendsen. Udgivet i Juniornyhed

HUSK marts b 000001

Dårlig vandkvalitet ud for Hellerup og Skovshoved

Skrevet af Marie Dela Johnsen. Udgivet i Nyheder

Rødt badevandsflag frem til 1. april 2017

Fra starten af denne uge og til 1. april 2017 vil Nordvands pumpestation på Skovshoved Havn midlertidigt udlede spildevand i Øresund.

Det sker 1,6 kilometer fra kysten og betyder at vandkvalitetten er forringet  mellem Skovshoved og Hellerup. Badning frarådes.

Udledningen sker, da Lynetteledningen midlertidigt skal lukkes for at blive omlagt ud for Tuborg Syd-grunden i Hellerup, hvor Danica Ejendomme bygger boliger. Lynetteledningen er en spildevandsledning, der ligger i Øresund, og som leder spildevand til renseanlægget Lynetten på Amager. I forbindelse med omlægningen etableres en såkaldt kontraventil, der forebygger udløb af spildevand ved brud på ledningen fremadrettet.

Mens udledningen finder sted ud for Skovshoved Havn, vil spildevandet blive mekanisk renset, så udledningen til Øresund begrænses mest muligt. Det materiale, der opfanges, vil blive samlet i en container på Skovshoved Havn og transporteret bort med lastbil to gange dagligt. Containeren vil blive placeret i et telt for at reducere eventuelle lugtgener. Når udledningen er afsluttet, vil der blive udtaget vandprøver for at sikre, at vandkvaliteten er tilfredsstillende.

Hvad betyder det for badende og vandsportsudøvere? Strøm- og vindforhold har afgørende betydning for, om udledningen 1,6 kilometer fra land midlertidigt vil påvirke badevandet langs kysten. Vi opfordrer til, at I følger badevandskvaliteten på www.badevand.dk og ikke bader, hvis der er markeret med rødt flag.

Hvis I tilmelder jer vores sms-service på www.nordvand.dk/badevand, vil I modtage en besked, når udledningen begynder og slutter. I kan læse mere om flytning af Lynetteledningen på www.nordvand.dk og om Tuborg Syd-byggeriet på www.tuborg-syd.dk.

 

KLUBLIVSUDVALGET SØGER VENNER

Skrevet af Rasmus Knude. Udgivet i Nyheder

hs 2974

Kære medlemmer

Det nystiftede Klublivsudvalg søger medlemmer.

Vi søger medlemmer der på tværs af klubben, der kan være med til at gøre Hellerup Sejlklub til et endnu bedre sted at være til vands og til lands.

 Med udgangspunkt i klubbens vision om at være den foretrukne klub i Danmark, er der rig mulighed for at sætte netop dit præg på klubben.

Det kan være alt fra sociale arrangementer på land eller til søs, foredrag, fester, fællesture, til hvordan vi kan komme ud og prøve noget nyt. Kom og deltag i hele klubbens udvalg og bidrag med din vision om at styrke klubbens klubliv.

Kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

KONKURRENCE NYT TEAMNAVN TIL SEJLSPORTSLIGAEN

Skrevet af Rasmus Knude. Udgivet i Nyheder

Sejlsportsligaen skifter klubflagene på hækken ud med BIB´s. Alle hold kan selv designe trøjerne med farve og teamnavn,
Du kan vinde en flaske VANAGANDR gin der fik guldmedaljen som verdens bedste gin i 2016. Det eneste du skal gøre at komme med det bedste forslag til teamnavn og farver til Hellerup Sejlklubs hold i Ligaen.
Kom med dit forslag til Danmarks bedste teamnavn og den fedeste BIB. Bestyrelsen vælger mellem de indkommende forslag den 20. marts.

Send dit forslag til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

BIB TEGNING

Klubaften

Skrevet af Marie Dela Johnsen. Udgivet i Nyheder

IMG 0046

Kære medlemmer 

Vi vil gerne fra bestyrelsen takke for den store opbakning til Klubaften den 2. Marts.

Vi har brugt lang tid på at arbejde med det mandat vi fik på generalforsamlingen. Ud af det er der kommet visioner og strategi for HS for 2017-2022, vi er glade for at så mange valgte at møde op og engagerer sig i torsdags.
Tak fordi I vælger at støtte op om vores vision: Danmarks mest fortrukne sejlklub

Tanken var egentlig at skrive et indlæg om vores oplevelse af aftenen. Men Gritt kom os i forkøbet, og ovenikøbet med et langt bedre indlæg end vi selv kunne forfatte.

Tekst af Gritt Ulrikka Jørgensen

HS Klubaften den 2. Marts 2017

Onsdag d. 2. marts præsenterede Hellerup Sejlklubs nye formand og samlede bestyrelse sin vision om at blive den mest foretrukne sejlklub i landet. Det gjorde de ved en klubaften, hvor vision og strategier blev fremlagt for klubbens medlemmer.
Der var lagt op til en spændende aften, med et håb om at involvere klubbens mange medlemmer i arbejdet mod målet.
En af de første opgaver bestyrelsen, siden valget i oktober, skulle løse for sejlklubben, var at finde en ny hovmester. Til manges glæde og overraskelse kunne bestyrelsen invitere medlemmerne til en snigpremiere på Dagens Ret fra den nye hovmester inden mødestart. Det blev modtaget med begejstring af medlemmerne, og det var svært at finde nogen, som ikke benyttede sig af tilbuddet. Fællesskabet omkring måltiderne i restauranten er en stor del af klublivets ånd, og det var tydeligt at mærke ved dette arrangement.

Mads Kolte, generalsekretær fra DS, var engageret til at facilitere aftenens program og med et stort og kraftigt tov, fik han sat tonen an med en metafor om, at bestyrelsen satte kursen i den ene ende af tovet, og at klubbens medlemmer skal gribe tovværket og hjælpe til med at bære og trække i den rette retning, hvis projektet skal lykkes.

Aftenen fortsatte med en præsentation, som gav medlemmerne indblik i visionerne for Hellerup Sejlklub, herunder klubbens struktur og medlemmernes mulighed for indflydelse.

Under præsentationen var det tydeligt, at der var mange engagerede medlemmer, som havde rigtig mange gode og konstruktive perspektiver på sejlklubbens fremtidige muligheder for udvikling. Flere indlæg fra både bestyrelse og medlemmerne blev mødt af klapsalver, og stemningen bar i det hele taget præg af en energifyldt optimisme. Der herskede også en udbredt enighed om, at klubben er unik med dens mangfoldighed af tilbud, store personlige kapaciteter/talenter og endnu mere potentiale at tage af.

Bestyrelsen kommunikerede, at det var vigtig for dem, at der er en åbenhed omkring de projekter, der er i gang for at sikre opbakning fra medlemmerne og sikre, at der hele tiden arbejdes ud fra det mandat, der er givet fra klubbens medlemmer.

Sidst blev programmet sluttet af med en markedsplads, hvor medlemmerne kunne besøge klubbens forskellige arbejdsudvalg, høre mere om hvad der forgår og melde sig som hjælpere.

Aftens veltilrettelagte program og bestyrelsens klare visioner sendte medlemmerne hjem med den der helt særlige fornemmelse af sammenhold og forventningens glæde til den kommende sæson med gode oplevelser på havet, i havnen og i klubben.

Nyhedsbrev Februar 2017

Skrevet af Simon Mørup-Petersen. Udgivet i Nyhedsbreve

  
logo2015 150

HELLERUP SEJLKLUBS NYHEDSBREV

Februar 2017

Formandens Hjørne

Marie Dela JohnsenKære Medlemmer

Velkommen til 2017 og velkommen til Hellerup Sejlklubs relancering af nyhedsbrevet – nu med nyt design. Vi håber, at I vil tage godt imod det nye format.

Efter generalforsamling i november og frem til nu har den nye bestyrelse haft tid til at samle sig og lægge visioner for HS og nedsætte udvalg, nogle vil I kunne genkende fra tidligere og nye er kommet til. Vi har brug for alle gode kræfter i udvalgene, derfor vil du være med til at bidrage til HS så tag imod invitationen når udvalgsformændene inviterer.

Bestyrelsen har afholdt en strategidag, hvor vi drøftet og lagt visioner for HS og sat pejlemærker for hvilken retning vi ønsker at udvikle klubben i. Vi håber at I alle vil være med til at bakke op om at: Hellerup Sejlklub er Danmarks mest foretrukne sejlklub! Lad os sammen arbejde for det. Derfor inviteres hele klubben til klubaften den 2. marts - sæt kryds i kalenderen.

Vi har også haft tid til at mides århundredes sportsmand Paul Elvstrøm og fejre Jena og Katja da de vandt prisen Årets Sejlsportspræstation. Tak til de mange der deltog ved begge arrangementer.

Sejlerhilsner

Marie Dela Johnsen, Formand Hellerup Sejlklub

 

15994357 1282647238459753 7004325510314113907 o

Vellykket Champagnesmagning i Hellerup Sejlklub

Den 13. januar blev der skålet i champagne i Hellerup Sejlklub, hvor Vintage Champagne skænkede godt op i glassene og fortalte om de gyldne dråber. Det var en hyggelig aften med udsigt til Øresund, en let tapas anretning og muntre snakke og grin om sejlads og champagne.

 

fastelavn   587388352 Muppets Swedish Chef 

Fastelavnsfest i Hellerup Sejlklub

Hellerup Sejlklub inviterer til tøndeslagning til vands og til lands

Lørdag den 25. februar kl 14 – 16 er der tøndeslagning.

Tag hele familien under armen find jeres flotteste udklædning og mød op i sejlklubben kl 14:00 – ved kranen

Dagens første tøndeslagning foregår på vandet i havnen.

Her kan alle der har en tørdragt deltage  - både børn og voksne

Tøndeslagningen bliver selvfølgelig i sejladsens ånd og sejlklubben stiller sit on top kajakker, SUP og optimistjoller til rådighed, så vi slå katten af tønden. Man må også stille op i egen jolle – husk tørdragt.

Kl 18:30 er der fastelavnsfest for alle klubbens medlemmer et brag af en fastelavnsfest i sejlahallen med middag, festlige indslag og fest til den lyse morgen.
Kom udklædt og fest sammen med dine sejlvenner.

Find din toga frem, eller din indre Indiana Jones eller fold en avispapirhat og træk i dit sømandstøj eller hvilket som helt fantastisk spektakulært udklædning du kan finde frem til dagen den 25.02.2017

Udklædning er adgangskortet til dagsarrengementet, og billetten til festen om aftenen køber du her: http://www.enkelbillet.dk/?pid=bevt&eventid=459117

HUSK TILMELDING SENEST 20. FEBRUAR!!

De bedste hilsner

Festudvalget

 

Ny hovmester i Hellerup Sejlklub

Så skete det endelig, vi kan præsentere ny hovmester pr. 1 marts i klubbens restaurant.

Vi har brugt en del tid på at få restaurantens køkken gennemrenoveret, så den nu er i god stand. I perioden har vi i hovmesterudvalget afsøgt forskellige muligheder for en ny hovmester, der har været flere i spil. Vi har lagt vægt på at det er en hovmester med erfaring med at drive restaurant i en sportsklub, samt en med en del erfaring. Udover det har vi forsøgt at finde kompromisset mellem kvalitet og pris.

Den nye hovmester bliver Anders Vang & Kasper Nielsen, som driver restauranten i Sejlklubben Lynetten samt Couloir ved Amager Strandpark.

Kasper vil have sin daglige gang i alle de restauranter han er med i, og vil derfor ansætte en køkkenchef og restaurantsansvarlig, som vil være det faste ansigt i Hellerup Sejlklub.

Der skal lyde en stor tak til Jesper Bøggild som har været klubbens advokat ved indgåelse af den nye kontrakt.

I kan læse mere om deres andre restauranter her:

http://restaurantlynetten.dk

http://couloir.dk

De bedste hilsener

Hovmesterudvalget

Marie Dela, Thorkild Petersen & Rasmus Knude

 

Calendar icon

Vigtige Datoer

25. februar: Fastelavnsfest

2. marts: Klubaften (Information Følger)

23. april: Standerhejsning

 

csm god tegnsaetning spoergsmaalstegn 6e4e453bcd

Vidste du at...?

  • Hellerup Sejlklub i 2016 høstede mere end 35 medaljer i nationale og internationale mesterskaber. Se dem alle på http://hellerupsejlklub.dk/index.php/da/medaljer-2016
  • Hellerup Sejlklub har en meget aktiv facebook side
  • Vi tager altid med glæde mod gode historier til klubbens hjemmeside. Send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

color facebook 96 donate online icon color link 96 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
facebook ungdoms-
fond
web email

Hellerup Sejlklub | Paul Elvstrøms Plads 1 | 2900 Hellerup | Tel: (+45) 3962 2934
Kontortid onsdage kl. 17.30-19.00 | Telefontid onsdage kl. 19.00-20.00

 

Partnermodel og Erhvervsnetværk

Skrevet af Simon Mørup-Petersen. Udgivet i Nyheder

logo2015 150

HELLERUP SEJLKLUB LANCERER PARTNERMODEL OG ERHVERVSNETVÆRK

Marie Dela JohnsenKære medlemmer

Hellerup Sejlklub er, på trods sine mere end 100 år på bagen, en sejlklub i konstant udvikling. Klubben har en stålsat ambition om at være det foretrukne samlingspunkt for sejlere i alle aldre - uanset om det blot er glæden ved at komme på vandet et par timer for at hygge sig med kammeraterne, eller om det er ambitionerne om medaljer der trækker.

For at opnå de ambitiøse mål der er sat for fremtiden, søger sejlklubben partnerskaber med virksomheder og enkeltpersoner, der deler vores passion for udvikling af stærke selvstændige unge mennesker, opbygningen af stærke og livslange fællesskaber og glæden ved leg på havet.

De midler sejlklubben rejser gennem det nye partnerkoncept eller erhvervsnetværket, går ubeskåret til at gennemføre de projekter som bestyrelsen har prioriteret i forhold til styrkelse af forholdene for juniorerne, ungdommen, talenterne og eliten.

Download HS Partnerprospekt
Download HS
Partnerprospekt

Læs mere om Hellerup Sejlklubs prioriterede projekter 

Har du kendskab til virksomheder, der kunne tænke sig at høre mere om mulighederne for at blive en del af Hellerup Sejklubs partnernetværk eller enkeltpersoner, der gerne vil udvide deres profesionelle netværk gennem deltagelse i Hellerup Sejlklubs Erhvervsnetværk, da kontakt gerne Simon Mørup-Petersen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Du er naturligvis også velkommen til selv at videresende vores partnerprospekt til personer eller virksomheder i dit netværk.

Sejlerhilsner

Marie Dela Johnsen, Formand

 


 

HellerupSejlklubs Partner logoHELLERUP SEJLKLUB PARTNERMODEL

Med lanceringen af Hellerup Sejlklubs nye partnermodel, har vi sammensat en atttraktiv platform for samarbejde og promovering, som giver alle virksomheder mulighed for at blive en del af sejlklubbens fantastiske udvikling og historie.

  J70 Jolle Opti
  GULD SØLV BRONZE
 Pris for 1 årig aftale DKK 100.000 DKK 30.000 DKK 10.000
 Pris for 3 årig aftale DKK 275.000 DKK 80.000 DKK 25.000
 Eksponering på Båd Sportsbåd Ungdomsjolle Optimistjolle
 Hellerup Sejklubs Sponsorvæg Stort Logo Mellem Logo Navn
 Gæstekort til Hellerup Sejlklubs Restaurant 6 3 1
 Antal medarbejdere i Hellerup Sejlklubs Erhvervsnetværk 2 1 1
 Mulighed for kampagner mod klubbens medlemmer 450px Checkmark.svg 450px Checkmark.svg  
 Mulighed for reklamestand på havnen ved større stævner 450px Checkmark.svg    
 Et årligt stævne opkaldt efter sponsor's ønske 450px Checkmark.svg    
 Årligt match race arrangement i Hellerup Sejlklubs J'70'ere 450px Checkmark.svg    

 Læs mere om Hellerup Sejlklubs partnermodel på hellerupsejlklub.dk/partner

 


 

HellerupSejlklubs Erhvervsnetværk logoHELLERUP SEJLKLUB ERHVERVSNETVÆRK

Et unikt netværk med stærke faglige og personlige kompetencer hvor nye relationer skabes og der deles viden og erfaring. Vær med fra starten når erhvervsnetværket starter op den 6. april 2017. 

2041589 orig 

Som et nyt initiativ har Hellerup Sejlklub etableret et erhvervsnetværk med ønsket om at styrke og udnytte de forretningsmæssige muligheder der ligger blandt klubbens venner, medlemmer, partnere og virksomheder i nærområdet.

Møderne afholdes den første torsdag i hver måned klokken 7.30 - 9.00 i Hellerup Sejlklubs restaurant, hvor menuen står på friskbrygget kaffe, lækre croissanter og den flotteste udsigt over Øresund.

VIDEN & RELATIONER

Agendaen følger en fast struktur og og facilitetes af erfarne netværksledere.

 

På hvert møde vil der være et spændende fagligt indlæg, videndeling og naturligvis tid til at skabe nye og stærkere relationer.

Der afholdes 10 møder og 2 større netværksevents i 2017 til en samlet pris på 8.000 kr.

KONTAKT

Søger du et netværk hvor viden, sparring og stærke relationer er i fokus, glæder vi os til at høre fra dig eller byde dig velkommen i netværket.

Kontakt Hellerup Sejlklubs Erhvervsnetværk på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 4127 5630.

Erhverv thumb
Download
Netværksflyer

Hellerup Sejlklubs Erhvervsnetværk faciliteres af Rasmus Knude og Michael Casparij, og du kan følge netværket på hellerupsejlklub.dk/netvaerk 

 

Første Netværksmøde 6. April - Gratis deltagelse!

Hvis du syntes at det kunne være relevant for dig at deltage i Hellerup Sejlklubs nyetablerede erhvervsnetværk, vil vi meget gerne invitere dig med til det første møde, således at du kan få en smagsprøve på hvad netop dette netværk kan tilbyde dig.

På første møde i Hellerup Sejlklubs Erhvervsnetværk får vi besøg fra Ideanote der giver et spændende indblik i de læringer, som er indsamlet fra interview af over 100 direktører i landets største virksomheder.

Vi kommer til at høre om, hvilke forældede tankegange der stadigvæk får lov til at sprede sig på tværs af landets ledelsesgange, samt hvad man egentlig skal vinde ud af de hypede begreber. Vi vil komme ind på værdien af ideer, og hvad der sker hvis man ignorerer det potentiale som allerede eksisterer.

Hvad har medarbejdere egentlig af indflydelse på den fremtidige overlevelse, og hvordan formår du at få mest muligt ud af dine medarbejdere, så du kan præge din virksomhed til at gribe morgendagens muligheder, og vinde i fremtiden.

Jesper Juel Jensen

Jesper er en passioneret ildsjæl, der brænder for iværksætteri som ingen anden. Trods sine kun 22 år, navigerer han nemt igennem erhvervslivet. Han stiftede Ideanote for blot 2 år siden, som i dag har lige over 25 ansatte.

Jesper har startet 5 virksomheder, det ene med over 70 ansatte.
Han har formået at ruske op i gamle traditioner i store virksomheder med hans Idea Management tool og hans vision står knivskarpt. Jesper er en inspirator, motivator og passioneret leder. Samtidig med at han har ledet Ideanote til hvor det er i dag, har hans personlige udvikling også været i rivende udvikling. 

Nicki Friis

Nicki brænder for at skabe en positiv forskel, samt at udvikle mennesker til den bedst mulige version af dem selv, nogle kalder det coaching. På den personlige side er personligudvikling, og den stejlest mulige læringskurve hvad der får ham op om morgenen.

Han er en maskine når det kommer til at tage ideer, eksekvere dem, realisere dem og gøre dem til en success.Han forstår at tage ideer og eksekvere dem, realisere dem og gøre dem til en success. Han stiftede som 16 årig sin første virksomhed. I dag er han 23 år og medejer af Ideanote som nu er 2 år gammelt og har lige over 25 ansatte.

ideanote

Tilmelding til dette møde sker ved at sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vi glæder os til at kunne byde rigtigt mange medlemmer velkommen i dette spændende nye netværk.

 

HS tursejlads 2017

Skrevet af Ann Filippa Madsen. Udgivet i Nyheder

Gå ikke glip af de mange sejlture med venner i HS. Så nu kan turudvalget løfte sløret for endnu en dejlig sæson med både kendte, traditionsrige og nye ture. 

ALLE medlemmer af HS kan deltage. 

Hver tur bliver lagt i kalenderen hvor man kan tilmelde sig, men der bliver også opsat yderligere info for hver tur på tavlen i klubhuset.

23 April: Standerhejsning og promenadesejlads

12-13 Maj: Storbådstur

3-5 Juni: Pinsetur

23 Juni: Sct. Hans

8-9 Juli: Langtur (spise ude)

22 Juli: Bade og grilltur

5-6 August: Stjerneskud

20 August: Saltholm

3 Sept: Trekroner

 

Søgrise, Sheiker, Flerkoneri og søslag - en helt normal lørdag i HS

Skrevet af Rasmus Knude. Udgivet i Klubnyhed

web

Lørdag den 25 februar kl 14 var der fastelavnsfest i Klubben. Vi havde i år valgt at starte med tøndeslagning  i havnen, efterfølgende på terrassen, og fest for de voksne om aftenen.

Trods den lidt triste vejrudsigt var der mange der valgte at troppe op have en hyggelig dag i Klubben. Der var varm kakao og hjemmebagte fastelavnsboller (MANGE TAK Ann Fillipa og Mette Grønne for verdensklasse bagværk) til de fremmødte. Der var alt fra julemand på SUP board og far i optimistjolle til Batman i Kegnæsjolle.

 

Om aftenen var der fest for de lidt ældre. En aften der gik over i historien da vi blev beriget med gæster der tilsyneladende kom fra varmere himmelstrøg.

web2

 

Mange tak for en fantastisk dag. Vi gentager succesen næste år.

 

 

GB ATTENTION SOLUTION logo volvonellemann PricewaterhouseCoopers Logo.svg