Drabant 24

 

Basisoplysninger om Drabant 24
 
Længde overalt: 7,47 m 
Længde i vandlinje: 6,78 m
Bredde: 2,53 m
Dybgang: 1,53 m
Deplacement: 2120 kg
Storsejl: 13,3 m2
Fok: 13,0 m2
Genua: 19,3 m2
Spiler: 35,9 m2

Har du lyst til at sejle i noget større end 606, så er Grete måske lige dig! Grete er en stabilt sejlende 24 fods Drabant med påhængsmotor, kahyt og soveplads til 4 personer. Grete er til rådighed for Hellerup Sejlklubs seniormedlemmer, der er blevet godkendt som førere.

Du kan altid komme med på en gæstetur ved at henvende dig til en af bådsmændene (se adresser nedenfor). Vi holder med jævne mellemrum ”caffe latte ture” som er åbne hyggeture, en aften på vandet. Se opslag i klubben, eller her på hjemmesiden under Drabantans kalender, eller skriv til en af bådsmændene og bliv skrevet på vores gæsteliste. Så hører du fra os, når der er en tur.

Livet omkring Drabanten Grete

Det er glæden ved at sejle og ønsket om at sejle sammen med andre, der driver værket. En gruppe aktive sejlere holder Grete på vandet og vedligeholdt. Bådens liv er helt afhængig af denne aktive gruppe, og af at der løbende kommer nye ind i gruppen, fordi der også løbende er nogle, der går ud. De aktive sejlere vælger en eller flere bådsmænd, pt. er der tre. Disse koordinerer aktiviteterne, holder styr på regnskabet og er kontaktpersoner til klubben. Det er sjovt og hyggeligt at være med, og der er både plads til dem, der er meget aktive og sejler tit, og dem, der er mindre aktive og kun sejler en gang i mellem. Alle forventes dog at deltage i den årlige vedligeholdelse, som der indkaldes til af bådsmændene.
 
Båden er købt og betalt af Hellerup Sejlklub, men driftsomkostningerne skal dækkes ved, at brugerne betaler sæsonkort og lejer båden til weekendture eller ugesejlads i sommerperioden.

Booking af Grete

Grete bookes i kalenderen på Hellerup Sejlklubs hjemmeside. Øvelsessejlads, kapsejlads og udlejning går forud for ”hyggesejlads”. Øvrig tid er til rådighed for dags- og aftenture.
 
Hvis der har meldt sig en kapsejladsskipper med mindst to gaster inden 1. april, så bliver der kapsejlads om onsdagen i Svanemøllekredsen, hvor Grete sejler mod andre Drabant 24’ere.
 
Fordeling af weekender og sommeruger foregår ved et fordelingsmøde i foråret. Efterfølgende kan ledige weekender reserveres efter aftale med bådsmændene.

Aktivt sejler-medlemskab, priser og kontonummer

Sæsonkort koster 550 kr. om året. Beløbet reduceres, hvis du er med i flere både. Når du melder dig til øvelsessejlads, skal du betale sæsonkort sammen med kursusprisen. Husk at mærke din indbetaling ”Drabant-gruppen”. Når du ønsker at gå ud af Drabant-gruppen, og har nøgle, skal du først aflevere nøglen, og derefter kan du blive slettet af kontingent-listen.
 
Weekend og sommertur koster 350 kr. om dagen. En weekend fra fredag-søndag koster således 1050 kr. Den på fordelingsmødet aftalte udlejning betales senest 1. maj, ellers bortfalder reservationen. Senere aftalt udlejning betales umiddelbart efter, at det er aftalt med bådsmændene.
 
Betaling for leje sættes ind på Hellerup Sejlklubs konto i Nordea Bank 9570-3020908. Mærket Drabantleje, perioden og dit navn. Det er også på dette kontonummer, du betaler sæsonkort, hvis du ikke er tilmeldt i forvejen.

Kontakt bådsmændene

Kontakt os gerne og helst efter hvordan vi har fordelt opgaverne:
 
Helle Lehto Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Ansvarlig for øvelsessejlads, fordeling af reservationer, nøgletildeling og kontakt med nye Grete-sejlere.
Jesper Ørberg Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Primære ansvarlige for vedligeholdelse og praktiske ting omkring Grete.
Ane Bonde Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Økonomiansvarlig og kontaktperson i Seniorbådsudvalget.
 

 

 

GB ATTENTION SOLUTION logo volvonellemann PricewaterhouseCoopers Logo.svg